Mere for mindre
Hastighederne skrues op. Fremover tilbydes hastigheder op til 50 Mbit/s – til de samme penge eller billigere.
“Teknologien rykker hele tiden ved den hastighed, vi kan levere på coax-kablerne. I test-miljø kan vi i dag lokke vores kabelforbindelser til at yde hele 440 Mbit,” fortæller direktør for TV og Content i Stofa, Jørgen Kristensen.
Så ekstreme hastigheder er dog endnu fremtidssnak, men et kabel-anlæg er hele tiden i stand til at skrue hastigheden op, i takt med at bredbånds-kunderne efterspørger mere fart på deres forbindelse.
“Derfor hæver vi hastigheden for en meget stor del af vores bredbånds-kunder,” forklarer Jørgen Kristensen.
En 2 Mbit forbindelse koster fremover 149 kr/måned, mens en 50 Mbit forbindelse koster 399 kr/måned. Upload hastigheden på sidstnævnte er 2 Mbit/s.
Kilde: Stofa