Nu er der hjælp at hente, vedrørende handel med e-mærkede netbutikker. e-mærket er den danske mærkningsordning – et slags kvalitetsstempel, der viser os forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt
Antallet af e-mærkede netbutikker er nu vokset til ca. 620 netbutikker, og derfor modtager e-handelsfonden flere og flere henvendelser fra forbrugere, som spørger om alt fra deres rettigheder, når de handler på nettet til konkrete sager eller misforståelser mellem forbrugeren og en e-mærket netbutik.
Da det ikke har været alment kendt, at e-handelsfonden som står bag e-mærket, også rent faktisk hjælper de forbrugere der har brug for det, har de besluttet at oprette denne nye hotline.
“Forbruger Hotlinen er en vigtig instans hos os, fordi vi får mulighed for at hjælpe endnu flere forbrugere med en hurtig afklaring på deres problemstilling. Samtidig opbygger vi en viden om vores netbutikker, som er med til at styrke e-mærkeordningen overfor forbrugerne,” fortæller e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.
Tlf. 44 85 85 90
Du kan enten ringe til e-handelsfondens Forbruger Hotline på tlf. 44 85 85 90 eller udfylde online formularen på e-handelsfonden, så e-handelsfonden har de nødvendige informationer til at kontakte den pågældende netbutik.
Kilde: e-handelsfonden