(nyheden er omskrevet)
Apple ønsker muligvis at styre, hvilke hovedtelefoner der tilsluttes den nye iPod Shuffle.
De nye iPod Shuffle earphones udstyret med en speciel chip, som bruges til at styre funktionerne i iPod.
Selve styringen af iPod Shuffle sker via en betjening, på ledningen til de medfølgende earphones. Og det er denne styring som går igennem en speciel chip, som 3. parts leverandører skal købe igennem Apple.
Flere kilder frygter at dette giver unødige begrænsninger for, hvilke hovedtelefoner der kan benyttes sammen med iPod Shuffle. At det fremover kun bliver Apple godkendte leverandører der er inde i varmen. Apple er kendt og berygtet, for deres stramme kontrol med tilbehør, hardware som software.
Det vides endnu ikke, om det er muligt at fremstille en fungerende 3.parts iPod Shuffle hovedtelefon uden denne chip. Men det vurderes at chippen er nødvendig for selve styringen af iPod.
Den få millimeter store chip sidder på bagsiden af controllerens print.
Foto: Hideki Francis Onda @ http://velvetsociety.com