Tilbage i november gættede branchen på, hvilke produkter der ville blive årets julegave.
Resultatet af afstemningen dengang blev:
1. Fladskærme
2. Spil
3. Fotorammer
Det affødte flere kommentarer fra recordere.dks brugere som:
“Er det ikke lidt overoptimistisk, taget i betragtning af den nuværende økonomiske situation?”
“Hmmm…der kommer ingen fladskærme under vores træ.”
“Joe, hvis du kigger på de enorme prisfald der har været på fladskærme, så tror jeg at det er et ret godt bud ! “
“Undskyld – men det er jo blot ren propaganda – det er branchens forsøg på at sparke salget af fladskærme lidt igang igen”
Hvordan gik det så ?
Jo, branchen ramte faktisk rigtigt på det med fladskærme. Fladskærms TV blev den suveræne sællert for julen 2008.
Derimod gik det ikke helt så godt med at gætte nr. 2 og nr. 3.
Resultatet blev:
1. Fladskærme
2. Kameraer
3. Telefoner
Både salget af spil og fotorammer nåede dog tæt på “podiepladsen”, men begge blev slået på målstregen af telefonerne. Bedre held næste jul.
Kilde: Magasinet DIGITALT