Sony har planer om en hybrid disk indeholdende spil og blu-ray film.
“Vi arbejder aktivt på det, og vi ser en fremtid for spil og film på samme disk”, udtaler Sony Director of Hardware Marketing John Koller til Video Business.
Ideen om at samle spil og film på samme disk stammer fra spil-industrien.
“Mange spiludviklere har spurgt: Vi har dette spil baseret på filmen, ville det ikke være fedt at udgive det med filmen? Vi vil helt sikkert se dette i år”, fortæller John Koller.
Sony har endnu ikke indgået nogen partnerskaber på dette område.
Hvor spilfabrikanterne håber på større udbredelse af deres spil, så håber Sony på et større salg af Playstation 3.
Tilbage er så det åbne spørgsmål, hvad Sony vil gøre ved det faktum, at disse film-spil sjældent lever op til filmenes høje standard. At det ofte er de trivielle og lettere kedelige spil, som filmene lægger navn til.
Kilde: cdfreaks.com