Forside * Nyheder

Cartoon og CNN hos Boxer



To af de mest populære tv-kanaler ? den internationale nyhedskanal CNN og den danske børnekanal Cartoon Network ? bliver en del af Boxers digitale tv-programudbud fra 1. november. Dermed vil alle danskere uanset bopæl kunne modtage de to kanaler ved hjælp af en almindelig antenne og et Boxer-abonnement.


Bag de to tv-kanaler står Time Warner-selskabet Turner Broadcasting System, hvis målsætning er vækst i antallet af husstande, som kan modtage kanalerne.


“Lanceringen af landsdækkende digitalt antenne-tv er en rigtig god anledning for CNN og Cartoon Network til at komme ud til endnu flere husstande, og vi ser Boxer som en vigtig samarbejdspartner for at realisere det mål,” siger Bo Falk Østergaard, der er nordisk distributionsdirektør i Turner Broadcasting System.


Hos Boxer er der stor tilfredshed over, at Boxers kunder får adgang til to af de allermest efterspurgte tv-kanaler indenfor hhv. nyhedsområdet og børneområdet.


“Det bliver en fornøjelse at levere CNN og Cartoon Network til de danske tv-seere. De bliver en vigtig del af vores samlede udbud, når vi den 1. november går i luften med alle programpakker. CNN er den i særklasse bedste internationale nyhedskanal. Den vil supplere TV 2 NEWS rigtig godt. Og Cartoon Network er en af de absolut mest populære børnekanaler i Danmark,” siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer.


Prisen på Boxer TVs programpakker samt prisen for at abonnere på CNN og Cartoon Network er endnu ikke fastlagt.


 


Kilde: Boxer

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.