Forside * Nyheder

YouSee satser på 100Mbit bredbånd i år


YouSee har kun lige “sneget” 50Mbit bredbånd på markedet på forsøgsbasis, og allerede nu løftes sløret for at fordoble den hastighed senere i år.


Vicedirektør Uld Lund i Yousee siger til Børsen, at forbindelser på 100 mbit/s bliver tilgængelige for firmaets kunder i år. Allerede nu skulle 90 procent af netværket være gearet til de høje hastigheder.


Så udfordringen lader ikke længere til at ligge i at bringe hastighederne ud til kunderne, men at mange kunder simpelthen ikke har behovet eller udstyret til at drage nytte af så hurtige forbindelser.


Stofa følger i kølvandet på YouSee, og tilbyder 50 Mbit fra sommer. Men bliver 100 Mbit et ønske fra forbrugerne, så er Stofa også klar til at skrue yderligere op for hastigheden.


 


Kilde: Comon

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.