Aftale om redningsplan for TV2
Kulturministeriet oplyser, at der er indgået en bred politisk aftale om en redningsplan for TV2. Det er mediepolitikerne som nu er blevet enige om en plan, der skal sikre TV2’s overlevelse.
Et af hovedelementerne i aftalen er, at brugerne i fremtiden skal betale for at se TV2. Brugerbetalingen indføres fra 2012, hvor det vil koste 20-25 kr/måned at se TV 2.
Prisen opkræves hos alle der modtager betalingskanaler, som en del af det normale abonnement. Dog indføres der et “alenekort”, som betyder at det fortsat bliver muligt at se TV 2 gratis, for dem der kun ønsker at modtage DR og TV 2.
Sendenettet som ejes af DR og TV 2 i fællesskab skal sælges, og pengene skal bruges til at nedbringe gælden i de to selskaber.
Redningsplanen skal videre til EU, der senest 4. februar skal kunne godkende den. Det er betingelsen for det midlertidige lån, som staten har yder TV 2 det seneste halve års tid.
Kilde: Kulturministeriet
Model for abonnementsbetaling for TV 2
Abonnementsbetaling:
TV 2/DANMARK får fra 1. januar 2012 adgang til at opkræve betaling for hovedkanalen TV 2 efter en model, hvorefter husstande, som i øvrigt abonnerer på betalings-tvpakker, betaler for TV 2, medens husstande, som ? ud over free-to-air-kanaler såsom DR1 og DR 2 – alene ønsker at modtage TV 2, får adgang hertil uden at skulle betale for kanalen.
TV 2 har overfor ministeriet oplyst, at man – vurderet ud fra et 2009-markedsniveau – forventer at lægge sig på et prisleje i forhold til TV 2 på 20 – 25 kr. pr. måned (prisen for husstandene) – og at prisen i 2012 vil lægge sig tilsvarende i forhold til det på det tidspunkt værende markedsniveau.
Modellen indebærer, at TV 2 fra 2012 udsendes krypteret i MUX 3 som led i Boxer TVs programudbud i pakker sammen med andre betalings-tv-kanaler.
Husstande med almindelig antenne:
Husstande, der modtager tv med antenne, vil kunne få udleveret et ?TV 2-alene-kort? ? dvs. et dekoderkort, som giver mulighed for modtagelse af TV 2 uden betaling – hvis man ud over free-to-air kanalerne alene modtager TV 2. Modtagelse af TV 2 med “TV 2 alene-kortet” forudsætter, at apparatet indeholder eller er tilkoblet digitalt modtageudstyr beregnet for tv udsendt med den tekniske MPEG4-standard og med mulighed for håndtering af dekoderkort. Udstyr beregnet for MPEG 4 vil under alle omstændigheder være et krav for modtagelse af også free-to-air-kanalerne fra 2012.
Husstande, som er tilsluttet fællesantenneanlæg:
Et tilsvarende ?TV 2-alene-kort? vil kunne stilles til rådighed for kabel-tv-anlæg og andre distributionsplatforme på den betingelse, at det alene benyttes til viderefordeling af TV 2 til husstande, der ikke abonnerer på betalings-tv-pakker.
Husstande, som er tilsluttet kabel-tv-anlæg, og som kun modtager “grundpakke”, vil således kunne modtage TV 2 uden yderligere betaling, da TV 2 ikke opkræver betaling herfor. Seere, som køber en større pakke end grundpakken indeholdende betalingskanaler, vil derimod skulle betale for TV 2.
Husstande med satellit-tv:
Husstande med satellit-tv vil som udgangspunkt skulle betale for TV 2, da satellit-tvplatformen p.t. udelukkende er baseret på betalings-tv-pakker.