LG lancerer 15″ OLED panel
Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Sådan kan LG sige, efter at de for 5 måneder siden afviste OLED, og nu er klar til masseproduktion af deres første OLED panel til TV brug.
Det nye display, der er 15″ stort og blot 1,4 mm i tykkelse, og har en opløsning på 1366×768, vises frem på CES. Levetiden er angivet til 30.000 timer.
Det forlyder ikke om LG selv vil bygge TV baseret på det nye panel.
Samsung udskyder næste generation LCD fabrik
Etableringen af Samsungs nye fabrik, til produktion af næste generation LCD displays – de såkaldte 11G paneler, udskydes nu minimum et år. Oprindelig skulle fabrikken have stået klar 2010-2011, men nu kommer den tidligst igang 2011-2012 skriver Digitimes i dag.
Årsagen er finanskrisen, og den deraf mindre efterspørgsel på LCD paneler.
I 11G produktionen vil der kunne laves plader på 3320x3000mm, der kan skæres ud til enten 6 x 72″ displays, 8 x 62″ displays, 15 x 46″ displays eller 18 x 40″ displays.
TV 2 kan tvinges til frasalg
Skal EU-Kommissionen godkende brugerbetaling på TV 2 vil det formentlig kræve, at TV 2 trækker sig ud af nicheforretninger som Vi med Hund, Momondo og Jobzonen. Det skriver Mediawatch i dag.
Der var en del af den tidligere direktørs Per Mikael Jensens strategi, at TV 2 skulle blive et bredere mediehus. Men et krav fra EU i forbindelse med den snarlige økonomiske redning kan være, at TV 2 tvinges til at fokusere på kerneforretningen.
Det ventes dog ikke at nichekanalerne berøres, da de netop hører til kerneforretningen.