Elgiganten pusler med planerne om et nyt varehus, der skal være større end de nuværende Elgiganten butikker.
Det skal ligge i Jylland, og være på mindst 4.000 kvadratmeter. Det siger Elgigantens danske administrerende direktør Jesper Boysen til hjemmesiden Comon, og håbet er at det nye varehus vil være klar inden julehandlen 2009.
“Afhængig af, hvornår håndværkerne er klar, regner vi med at kunne åbne. Jeg håber, at vi er klar i år,” udtaler Jesper Boysen.
Til gengæld er det endnu hemmeligt hvilken by i Jylland det drejer sig om. Men hvis du vil gætte med, så viser kortet her til højre hvilke jyske byer Elgiganten allerede er repræsenteret i.
Hvis det bliver i en ny by, kunne det være Silkeborg, Horsens, Viborg eller måske Sønderborg. Men de kunne også have planer om at bygge nyt, eller udvide, i en by hvor de allerede har en butik. I så fald kunne det være i Esbjerg, hvor den nuværende Elgiganten ikke syner af meget, eller ?
Gæt med: Skriv en kommentar, om hvor du tror de vil lægge den nye butik.
Kilde: Comon