Boxer premieren i Jylland rykker nærmere. Tyvstarten er d. 1. februar 2009.
I følge hjemmesiden digitalt.tv så er der ved at komme liv i senderne nu. Hvis der laves en søgning på den Boxer kompatible DVB-T modtager, så dukker de nye kanaler op i oversigten.
Boxer Vest pakken
Boxer Vest pakken indeholder TV 2 kanalerne, SBS kanalerne, Discovery og Animal Planet.
Boxer Vest pakken er midlertidig. Når Boxer starter op rigtigt d. 1/11 2009, så vil det være med mange flere kanaler og flere muligheder for at kombinere dem i mindre pakker.
Senderne
I første omgang kan denne Boxer pakke fanges fra nedenstående jyske sendere. I forhold til tidligere oversigt, så er der kommet frekvenser og antennens polarisering med i skemaet:
Boxers sendere frem til 1. november 2009 | |||
Sendere | UHF kanaler | Frekvens | Polarisering |
Tolne | 50 | 706 | Horisontal |
Nibe | 63 | 810 | Horisontal |
Viborg | 66 | 834 | Horisontal |
Videbæk | 66 | 834 | Horisontal |
Varde | 46 | 674 | Horisontal |
Hedensted | 46 | 674 | Horisontal |
Åbenrå | 64 | 818 | Horisontal |
Dækningskort
De sendere kan fanges med en UHF antenne, indenfor de områder markedet med grønt på kortet her:
Modtagelse af Boxer kræver abonnement samt en Boxer kompatibel modtager.
Abonnement købes hos radio-tv forhandleren (se oversigt)
Kilde: Boxer