En del af det nye digitale sendenet tyvstarter i starten af det nye år.
Boxer har fundet frem til en måde at begynde udsendelser på det nye digitale sendenet, DTT nettet, før den officielle premiere d. 1/11 2009.
Men da det ikke er alle frekvenser som er fri, før de analoge sendere slukker, så bliver der ikke tale om en landsdækkende transmission. Det bliver jyder og fynboer, der får glæde af det nye digitale sendenet før tid.
På kortet her til højre ses de områder af landet, der får glæde af det nye Boxer signal (den grønne farve). Men andre egne af landet kan muligvis også modtage signalerne, hvis der benyttes en stor UHF antenne og der er frit sigte mod senderne i Jylland og på Fyn.
Udsendelserne på denne første del af det nye digitale sendenet begynder 1. februar 2009.
TV 2 og SBS er med
Det er TV 2 kanalerne, SBS kanalerne, Discovery og Anamal Planet, der er kommet med.
Pakken kalder de Boxer Vest, og den vil indeholde:
Boxer Vest kan købes for 184 kr. om måneden fordelt på 119 kr. for selve programpakken og 65 kr. til kort og administration. Prisen er alt inklusive, og der er ingen skjulte afgifter.
Købes pakken for 12 måneder (samme pris) følger der en Boxer godkendt digital modtager med.
Kilde: Boxer