Indledning
TV er noget vi allesammen har en holdning til. Det er på en måde ligesom fodbold, vi er alle eksperter på TV området, og ikke mindst public service TV fra DR og TV 2.
TV 2 anno 2008 har været det sværeste år i kanalens 20-årige historie, og lige nu arbejder politikerne på at sikre tv-stationens fremtid. Politikerne drøfter de indkomne forslag fra TV 2 selv, formentlig sammenholdt med anbefalinger fra embedsmænd, medieforskere, græsrødder, spindoktorer, lobbyister m.fl.
Ud af alle de mange tanker, ideer og forslag, skal der udkomme en EU godkendt redningsplan for TV 2, og det senest 1. februar 2009. Deraf titlen: TV 2 anno 2009
Baggrunden
Baggrunden for denne redningsplan, er at TV 2 er kommet i fare for at gå konkurs.
Reklamemarkedet er på retur og det giver et fald i reklameindtægterne for alle medier, men rammer TV reklamer hårdere. Da TV 2 ikke modtager licens, men kun lever af reklamer, så påvirker finanskrise og recession derfor ekstra hårdt.
For både DR og TV 2 ventes åbningen af DTT nettet – det nye digitale sendenet – at give en nedgang i markedsandelene. Dette skyldes at mange af de danskere, som hidtil kun har haft adgang til 2-3 kanaler, snart får adgang til mange flere kanaler via Boxer.
TV 2s gæld er vokset til ca. 850 millioner nu, hvilket er forholdsvis meget for en virksomhed med godt 2,2 mia. i omsætning.
Det er de tre ting tilsammen, der har sat Christiansborg på arbejde. For politikerne ligger udfordringen i at sikre, at TV 2 har nok indtægter, til at levere den kvalitet som de ønsker at danskerne skal have. Og indtil videre er der politisk vilje for to stærke public service tv-stationer herhjemme.
Siden sommer har TV 2 været hjulpet af et midlertidigt statslån på 500 mill. som udløber 1. feb. næste år. I god tid inden da, skal den danske stat præsentere en bæredygtig plan for TV 2s økonomi overfor EU.
Løsningsforslag
Som oplæg til politikerne kom TV 2 selv med disse punkter til en redningspakke:
Et salg af hovedsædet i Odense. Det vil angiveligt nedbringe de årlige driftsudgifter med 60 mio. kr.
Salg af TV 2’s halvdel af Broadcast Service Danmark og dermed TV 2’s andel af sendenettet. Det vil formentlig kunne indbringe 500-600 mio. kr. Altså nok i sig selv til at betale af på det midlertidige lån staten bevilgede i sommer med accept fra EU-Kommissionen.
Stop for forpligtelsen til årligt at betale 68 mio. kr. til Filmstøtten.
Ja til reklamebreaks. Altså reklamer midt i spillefilm og/eller “naturlige” pauser i alle øvrige programmer – eksempelvis sportsudsendelser. Det vil dog højest kunne øge indtjeningen med et mindre beløb. Angiveligt under 100 mio. kr.
Indførelse af en abonnementsordning eller brugerbetaling via kabel-tv. Kravet om brugerbetaling kan udvides om et år, når det digitaliserede tv-sendenet erstatter det analoge tv-sendenet. Hermed vil TV 2 kunne opkræve flere hundrede millioner kr. årligt.
Eventuelt salg af niche-kanalerne, men det står ret lavt på TV 2’s liste.
Disse forslag er hvad TV 2 foreslår udover de besparelser som allerede er sket på den daglige drift via sparerunden i foråret, samt de besparelser der er vedtaget for næste år, som eksempelvis nedlæggelse af morgen-nyhederne fra Odense.
Brugerbetaling
En mulig udgang, hvis man skal tro medierne i den forgange uge, er at der indføres brugerbetaling for TV 2.
Hvad er det så? Det er det samme som de øvrige kommercielle TV-kanaler herhjemme benytter i stor stil, altså muligheden for at opkræve penge for adgang til kanalen. Det gør TV3, 3+, Kanal 4, Kanal 5 osv. Deres indtægter er dels brugerbetaling, dels reklameindtægter, og det gør dem mindre sårbare overfor udsving i reklameindtægterne.
Der lader til at tegne sig en politisk vilje, til at indføre brugerbetaling for TV 2. Danmarks største kabel-tv udbyder YouSee støtter op om forslaget, forudsat at beløbet per måned ikke bliver for højt. Foreningen af Danske Antenneforeninger er derimod ikke glade for udsigten til at det bliver endnu dyrere at se TV.
En bagside ved den løsning, er at det endnu ikke er teknisk muligt at opkræve betaling for at se TV 2 via egen antenne. Hverken analogt eller digitalt. Så det bliver kunder på kabel-tv, og eventuelt satellit, der kommer til at betale – i første omgang – og det er det at Foreningen af Danske Antenneforeninger er imod.
Men uanset hvordan et eventuelt forslag om brugerbetaling end skrues sammen, så er det en svær pille at sluge, at man nu pludselig skal til at betale for noget der hidtil har været gratis.
Reklamebreaks
TV 2 ønsker mere lempelige regler for hvor reklameblokke må placeres. Det er blevet tolket, som at det snart er slut med “En god film uden afbrydelser”, men så vidtgående ville det næppe blive. TV 2 har tidligere udtalt, at de ikke har planer om at begynde at afbryde film med reklamer, om de så fik lov til det. Det passer ikke til kanalens image.
I stedet ønskes mulighed for at placere reklameblokke på steder i sendefladen, hvor det virker naturligt, eksempelvis imellem 1. og 2. halvdel af et stort underholdningsprogram. Som det er i dag må udsendelser kun deles i 2 eller flere dele, hvis der er en anden udsendelse imellem. Som eksempelvis Vild med dans, hvor der lå en vejrudsigt imellem de to halvdele.
Her vil TV 2 gerne have mere frie regler, som eksempelvis Viasat og SBS kanalerne der udsendes fra England har. Ens regler for alle.
Nichekanalerne
Nichekanalerne er TV 2s små guldæg.
De giver både seere og penge til TV 2, og at sælge dem er blevet omtalt som “at tisse i bukserne for at holde varmen” – at det ville lune i kassen lige nu, men kun for en kort fornøjelse. Dertil kommer at kanalerne faktisk lever af TV 2 brandet også, TV 2 Zulu, TV 2 Film osv. og det vurderes i sig selv at være medvirkende til deres pæne succes.
Rent forretningsmæssigt virker det som en dårlig idé at sælge kanalerne. De giver hver i sær overskud til moderkanalen, og der er en god synergi effekt imellem flere af kanalerne. Som eksempelvis imellem TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS.
Så det virker mest sandsynligt at de fortsætter som en del af TV 2, men med deres mulige overskud regnet med ind i redningspakken.
Flytning af hovedsædet
Dengang TV 2 kom til verden, var det bevidst at placere det i provinsen. Der skulle gøres op med det “københavneri” som DR var endt i, hvor rapportagevognene sjældent kom vest for Valby bakke. Og det virkede jo, rent TV-mæssigt blev landet dækket bredere, efter at TV 2 kom til. Både via hovedkanalen og de otte regionale stationer.
En flytning af hovedsædet vil dog betyde, at der enten skal findes nogle tilsvarende egnede lokaler et sted i København, som kan bygges om til en moderne TV-station – eller at der skal bygges en “TV 2 By” et sted i hovedstaden.
Om der både er penge og politisk vilje til det, er så en anden sag. Det vil jo være dyrt på kort sigt, selvom der på længere sigt ligger en mulig besparelse i størrelsesordenen 60 mill. om året.
Måske TV 2 ligger bedst der hvor det ligger nu. Med hovedsædet i Odense, og en afdeling i København (i lejede lokaler).
Salg af sendenet
En mulighed for at skaffe penge her og nu, til at nedbringe gælden, er at sælge TV 2’s andel af sendenettet herhjemme. Det er TV 2 der ejer de sendemaster, som bruges til DTT nettet, og TV 2 der ejer 50% af BSD – Broadcast Service Danmark – som står for drift og udbygning af sendenettet.
Dermed får TV 2 også indtægter fra Boxer, igennem BSD.
Den anden del af BSD ejes af DR. Og deres kasse er jo også slunken, så et salg af både sendemaster og BSD til en tredje part, vil kunne give en god pose penge. Præcis hvor meget er svært at sige, men der har været talt om at TV2s andel af sendenettet kan være 500-600 mill. værd.
Omvendt må det nødvendigvis betyde højere driftudgifter bagefter, for både DR og TV 2, da et tredje selskab jo skal forrente investeringen. Om der så findes købere til teknik i den prisklasse, med den igangværende finanskrise, er et endnu ubesvaret spørgsmål.
Filmstøtte
En mulighed for at give lidt ekstra penge til kassen, er at fjerne TV 2s nuværende forpligtigelser til at støtte dansk film.
Det vil give TV 2 flere penge i kassen, til brug for andre ting. De penge skulle i så fald findes andre steder på finansloven, evt. via kulturministeriet.
Støtten er lige nu på 68 mill. årligt, men giver samtidig TV-premieren på de film som støttes.
Resultatet?
Som skrevet i indledningen til denne artikel, så forhandler politikerne i skrivende stund. Så vi ved reelt ikke hvilke af ovennævnte punkter der måtte blive virkelighed, og hvilke der måtte blive kasseret i det politiske spil.
Hvad med et salg af TV 2? Umiddelbart ligger det ikke lige for. Dels er retssagerne ved EF-domstolen ikke afgjort endnu, og så er der finanskrise, hvilket gør det svært at opstille reelle salgsbetingelser / købsbetingelser for TV 2.
Faktisk mener flere, at salget af TV 2 aldrig har været længere væk, fordi der både er uenighed i regeringen om det fornuftige i at sælge institutionen TV 2, men også fordi medieforlig herhjemme traditionelt set har været bredere end blot regeringen med støtteparti.
Og Socialdemokraterne ønsker ikke et salg, lige så lidt som de ønsker brugerbetaling eller reklamebreaks. Men det med brugerbetalingen kunne måske gøres spiselig for socialdemokraterne, mod at de fik lovning på at TV 2 ikke sælges.
Samtidig er MTG og SBS ude med forslag om at gældssanere TV 2, og se om det ikke er muligt at skabe en sund forretning på den baggrund. For dem er det jo også et valg imellem flere onder, hvor muligheden for at staten skyder flere penge i TV 2 (om EU vil) er den bedste løsning for dem. For MTG og SBS ser helst at TV 2 sælges, gerne med en af dem som medejere, og det vil passe dem dårligt hvis løsningen bliver at staten fortsætter som ejer.
Så der er mange interesser at pleje, men indtil videre lader det til at der er politisk vilje for at sikre et fortsat stærkt TV 2. Hvis man kan tro på, hvad der er sagt og skrevet i medierne herhjemme i den forgangne uge.
Politikerne forventede oprindelig at nå til enighed om fundamentet for TV 2 anno 2009 inden julen 2008. Men senere blev den endelige beslutning om fremtidens TV 2 skubbet til januar. Herefter skal løsningerne til godkendelse i EU.
Kilder: journalisten.dk, MediaWatch, Jyllands-Posten, Børsen, Markedsføring, business.dk, epn.dk m.fl.
Kilden til detaljerne om redningsplanen, samt dens mulige besparelser og indtægter, er denne artikel fra journalisten.dk
