Forside * Nyheder

Professionel audio recorder fra Sony





PCM-D50 er seneste bærbare audio-recorder fra Sony. Den er kompakt og robust og byder blandt andet på lyd i meget høj kvalitet og 4 GB hukommelse. Ideel til journalister, musikere og komponister.


Sonys nye bærbare, digital optager PCM-D50 bruger 96kHz/24-bit lineær teknologi, som indspiller standard filer i WAV-format og dermed overgår standard DAT?s lydkvalitet. Det lave signal/støj-forhold giver en næsten støjfri optagekvalitet.


PCM-D50 er udviklet til fagfolk, der ønsker en alsidig digital recorder, der er nem at bruge. Hertil kommer, at den kan leveres til en overkommelig pris uden at gå på kompromis med kvalitet og features. Den nye model har en stor del af sine funktioner og form fælles med PCM-D1, den digitale PCM-optager, der blev lanceret til broadcast-industrien sidste år.


Den nye model har unikke egenskaber som stereo-mikrofon med justerbar vinkel og en pre-indspilningshukommelse, som optager fem sekunder af lyden, før man trykker på recordknappen. Digital pitch-kontrol og A/B afsnit/gentagelse er værdifulde funktioner for komponister, musikere og journalister.


PCM-D50 har også en indbygget hukommelse på hele 4 GB, som rummer op til seks timers optagelse i CD-kvalitet (44 kHz/16 bit). Afhængig af lydkvalitet kan PCM-D50 optage fra 3 til 12 timer. Hukommelsen kan udvides yderligere med en Memory Stick placeret i afspillerens Pro-HG Duo-slot.


PCM-D50 er kompatibel med pc og Mac, så optagelserne let kan redigeres og sendes. Recorderen benytter enkel filoverførsel med drag and drop-teknologi via high speed-USB-forbindelse.


“Ved at introducere PCM-D50, der er en basisudgave af vores bærbare digitale recordere, kan mange flere nu nyde optagelser af høj kvalitet i et produkt med udskiftelig hukommelse og mange features,” udtaler Frank Snerle, Sony Professional Solutions Europe.


Set til 5.500,- kr.


 


Kilde: Sony

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.