Forside * Nyheder

Jamo fylder 40 år


Tilbage i 1968, dengang verden oplevede hippier, politisk oprør og nervepirrende rumfart, blev Jamo stiftet. Og her 40 år efter kan vi se tilbage på en dansk højttaler producent, der om nogen har slået sit navn fast verden over.


I 1966 besluttede Preben Jacobsen sig for at forfølge sin drøm, og med udsøgt sans for håndværk og god lyd, begyndte han at designe og producere højttalere. To år senere, i 1968, indså han at der var brug for en god sælger også. Prebens svoger Julius Mortensen kommer til, og de to danner i fællesskab Jamo. Navnet kommer af Jacobsen – Mortensen.


 



De to stiftere af Jamo


 


I 1970 blev den første egentlige fabrik bygget i Glyngøre, og i 1973 blev højttalerne for første gang vist frem for den øvrige verden, på IFA udstillingen i Berlin det år.


Firmaet gik godt, og voksede sig større og større, og i 1994 var Jamo blevet den største højttaler producent i europa. På 30-års fødselsdagen i 1998 havde de solgt mere end 11,5 millioner højttalere verden over.


Nu er næste hjørne rundet, for firmaet der i dag er en del af KLIPSCH gruppen. 40 år.


Et stort tillykke til Jamo her fra recordere.dk redaktionen.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.