Forside * Nyheder

Dolbys HDR TV er tæt på lancering

 


 


Dolby er jo bedst kendt for lyd, men nu vil de også ind på markedet for TV og video.


Teknikken de har udviklet sammen med italienske Sim2, som er kendt for deres highend projektorer, kaldes HDR. Der er tale om TV, hvor backlight er erstattet af lysdioder – LED. Dette findes allerede i andre udgaver, men teknikere fra Dolby og Sim2 har forfinet teknikken.


Det er dog ikke mange detaljer – udover LED backlight – der er sluppet ud. Men de nye TV skulle være tæt på lancering. Dolbys chef for salg i Europa og Mellemøsten, Andy Dowell, har fortalt til online magasinet Electricpig, at den første model ventes til salg allerede her i 1. kvartal 2009.


Forvent dog ikke et billigt TV. Dolbys TV bliver highend, uden at de har villet løfte sløret for prisen, men Dolby venter at selve HDR teknikken dukker op i mere prisvenlige modeller fra andre fabrikanter meget snart.


Mon ikke de nye TV vises frem på årets store CES udstilling, i Las Vegas i begyndelsen af januar 2009.


 


Kilde: Electricpig 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.