Forside * Nyheder

Branchen: Hysteri om digitalt tv


 


Hysteri om digitalt tv


Branchen ForbrugerElektronik mener, at informationerne om digitalt tv, ind imellem kammer over i rent hysteri. At advarslerne om problemerne med digitalt tv har taget overhånd.


Overskrifter som ?Tusindvis af nye fladskærme forældede? er hysteriske og vildledende overfor forbrugerne. Langt hovedparten af de forbrugere, der har købt modtagebokse eller tv med modtagebokse med MPEG2-standarden, får aldrig brug for de såkaldt ?forældede? modtagere.


Da langt de fleste modtagere er rettet til antenne (DVB-T), så vil de der ser tv via kabel eller satellit slet ikke få brug for modtageren. Det samme gælder hovedparten af den del der modtager tv via fællesantenne. Af den resterende del, som kun ser de statslige kanaler, vil en stor del først få brug for ekstraudstyr til 200-300 kroner ? i 2012.


 


Ny brochure om digitalt tv er på vej


Det er Branchen ForbrugerElektronik og Brancheforum Digitale Medier, der står bag den nye guide, der udgives i starten af december. Guiden supplerer den offentlige kampagne og er direkte henvendt til seerne, der med udgangspunkt i deres nuværende tv-signal, kan se hvad de skal og kan gøre når det analoge tv-signal slukkes 31. oktober 2009.


Gruppen af de, der ikke behøver at foretage sig noget, er suverænt den største. Det er nemlig alle de der modtager deres tv via satellit eller kabel. Det skriver branchens nyhedsbrev ? BFE Bulletin.


 


Kilde: BFE

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.