DK4 er på vej med et nyt filmprogram. Programmet hedder Filmsyn, og sendes første gang torsdag d. 9. oktober.
Det afløser kanalens hidtidige filmprogram, som hed 16:9
Filmsyn vil udover at anmelde aktuelle film fra biografen og DVD markedet, også indeholde tema-samtaler. I efteråret snakkes bl.a. om dansk tegnefilm, James Bond, Mafia-film, Woody Allen og politiske film. Som gæster vil seerne møde filmkritiker Christian Monggaard, forfatter Erling Jepsen og filminstruktør Henrik Ruben Genz m.fl.
I sæsonens første ?FilmSyn? ses der på mafiafilm-genren. Steffen Moestrup anmelder den biografaktuelle mafiafilm ?Gomorra?, og filmkritiker Christian Monggaard kommer i studiet til en samtale om genren.
Afslutningsvis DVD-anmeldes den ny-restaurerede udgave af ?The Godfather Trilogy?.
Programmet kan ses torsdag d. 9 oktober kl. 22:30
Kilde: TVnyt