Forside * Nyheder

Medhold til TV 2 i EU-sager

 



Dagens dom slår fast, at TV 2 ikke fik ulovlig statsstøtte


EU’s Ret i Første Instans har i dag afsagt dom i de fire sager, der er anlagt med henblik på annullation af EU-Kommissionens beslutning fra maj 2004 vedr. offentlig finansiering af TV 2 i perioden 1995-2002.


Dagens dom giver TV 2 medhold. Dommen annullerer EU-Kommissionens beslutning som utilstrækkeligt begrundet.


Resultatet betyder, at TV 2 slipper for at betale omkring én milliard kroner tilbage, men EU-kommissionen og de selskaber, der har anlagt sagen, skal nu overveje, om dommen skal ankes.


 


EU kommisionen var ikke grundig nok


Dommen siger, at kommissionen foretog en useriøs undersøgelse, da den besluttede at TV 2 skulle betale pengene tilbage.


“Den utilstrækkelige begrundelse på dette punkt udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. Den skyldes, at Kommissionen ikke har foretaget nogen seriøs undersøgelse(…) under den formelle undersøgelsesprocedure af de konkrete betingelser, som (…) lå til grund for fastsættelsen af den del af licensmidlerne, der tilfaldt TV2,” står der i et sammendrag af dommen. 


“Vi er naturligvis tilfredse med udfaldet af dommen. Sagerne har fulgt TV 2 gennem lang tid, så vi glæder os over dagens afgørelse og vil nu sammen med staten og vores advokat gennemgå dommens præmisser i detaljer,” siger TV 2s adm. direktør, Merete Eldrup.


 


Afgørelse kan appelleres


De to firmaer kan dog appellere afgørelsen fra EF-domstolen indenfor to måneder, oplyser TV 2 News fra Luxembourg.


De fire sager har handlet om, at staten og TV 2 ikke accepterer Kommissionens dom om, at der har været tale om statsstøtte i TV 2’s finansiering, og de har derfor lagt sag an, fordi de er imod afgørelsen. På den anden side har SBS og MTG lagt sag an for at få dommen skærpet.


 


Kilde: TV 2 m.fl.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.