Forside * Nyheder

Kort branchenyt

 



 


YouSee anklages for misinformation


Det er forbrugerombudsmanden der behandler en sag, om YouSee misinformerer kunder om digitalt tv.


YouSee bruger angiveligt frygten for “sort skærm” i forbindelse med det analoge sluk 30/10 2009, til at lokke flere kunder over på deres kabel-tv.


“Hvis du er en af dem, der får sort skærm…” lyder indledningen i en folder de har udsendt. Kritikken går på, at alle der har egen antenne, eller egen fælles antenne i boligblokken, ikke bliver berørt hvis de har et TV med digital DVB-T tuner, eller investerer i en digital modtagerboks. Så YouSee kamuflerer reklamer som en “oplysningskampagne”, der kun bruger budskaber til YouSees fordel.


Kilde:  24 timer


 


Elbodan vil være størst


Efter købet af Merlin, har Elbodan fået blod på tanden. Elbodan er ejer af Expert, Punkt1, ELplus, Lysmesteren, Proshop og Happii.


En af de positioner der skal styrkes er online salget, og det skal ske ved opkøb af eksisterende netbutikker. Elbodan har allerede Happii, der primært konkurrerer med Wupti, men de erkender samtidig at en meget stor del af online markedet herhjemme er mindre butikker, og konkurrencen er hård. Elbodan forudser at flere mindre butikker vil få brug for kapital under finanskrise og recession, og derfor måske er mere villige til at afhænde butikkerne.


Kilde: JP


 


Pioneer vinder sag over Samsung


Pioneer har vundet en sag over Samsung, der går på krænkelse af 2 af Pioneers patenter i Samsung plasma TV.  Sagen blev anlagt i 2006.


Det drejer sig om de to patenter:



Samsung skal betale en bod til Pioneer på 350 millioner kroner.


Kilde: Pioneer


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.