Forside * Nyheder

iPod højttaler fra Jean-Michel Jarre


Jean-Michel Jarre slår sig nu også på futuristiske højttalere.


Designet hedder Aerosystem, og efter sigende er det Jean-Michel Jarre selv der har stået for dem. Han var på jagt efter nogle gode iPod højttalere, lyttede til lidt af hvert, uden egentlig at finde hvad han søgte. Resultatet ser vi her, han endte med at lave sine egne.


Højttalerne er cylindriske, lavet af stærkt tykt glas for minimal resonans. Forstærkeren sidder indbygget i foden. Lyden angives som “utrolig præcis, varm og kraftfuld”.


Højttaleren snupper iPods som 4. generation (farve display), 5. generation, iPod mini, iPod nano og iPod touch, ligesom den også kan bruges sammen med iPhone 3G.


Som det ses på billederne her nedenfor, så er der i Aerosystem også tænkt på stereo og surround, med subwoofer.


Vejledende pris for iPod højttaleren i Frankrig er 449 euro (?3.370 kr). Det vides ikke om eller hvornår den kommer til Danmark, men det er planen at Jean-Michel Jarres højttalere skal ud i andre lande også.


 


Se også:  jm jarre technologies 


 



Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.