Zepto Colour Styling eksempel – Tryk på billedet for et større
Zepto lancerer som den første fjernsynsproducent i verden, frit farvevalg på deres Zepto TV. Tilbuddet om frit farvevalg henvender sig primært til virksomheder, der f.eks. ønsker fjernsyn i ‛corporate colors?, men også til private kunder, der ønsker et lyserødt TV til pigeværelset eller et TV, som matcher sofaen eller yndlingsbilledet på væggen. Zepto kalder det nye koncept TV Colour Styling
Zepto har i de seneste måneder udviklet konceptet TV Colour Styling, som betyder, at kunderne nu selv får mulighed for at vælge mellem 180 farver, når de bestiller deres Zepto LCD TV. Konceptet er blevet udviklet på baggrund af en øget efterspørgsel efter design og unikke produkter.
Zepto Colour Styling eksempel – Tryk på billedet for et større
“Det er ikke længere nok for vores kunder, at de selv kan gå ind og konfigurere deres bærbare pc eller TV. Nu vil kunderne også være med til at bestemme, hvordan netop deres produkt skal se ud rent designmæssig. Med TV Colour Styling går vi endnu et skridt foran vores konkurrenter og tilbyder vores kunder fuld valgfrihed med hensyn til udseendet på deres TV”, siger Lasse Frost, CEO, Zepto Computers.
I første omgang kan kunderne få opfyldt deres individuelle farveønsker på to af Zepto?s TV: Zview og Pantheon.
Prisen for at få produceret sit Zepto TV i en individuel farve er kr. 1.995,-
Kilde: Zepto