Mere end et år før alle danske husstande med en almindelig antenne får adgang til et bredt og varieret udvalg af tv-kanaler i digital kvalitet, har Boxer TV nu åbnet et call-center.
Dermed er det nu muligt for tv-seerne at få svar på en lang række af de spørgsmål, som den digitale overgang naturligvis vil medføre. Man kan også ringe og få råd og vejledning om for eksempel det digitale modtageudstyr, man har brug for, hvis man ønsker at modtage tv via en almindelig antenne.
“Det har været os magtpåliggende at få etableret et call center så hurtigt som muligt. Den digitale overgang den 1. november næste år bliver én af de største forandringer i den samfundsmæssige infrastruktur i nyere tid. Det vil medføre både stor spørgelyst og nogen usikkerhed, og det vil vi naturligvis gerne gøre, hvad vi kan for at imødekomme så hurtigt som muligt,” siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.
Der vil dog stadig være en række spørgsmål, som endnu ikke lader sig besvare. Det er for eksempel endnu uvist, hvilke tv-kanaler der kommer til at indgå i de forskellige pakker, ligesom priserne heller ikke er kendte. Det ligger dog fast, at de danske tv-seere alle får mulighed for at modtage digitalt tv via antenne, og at det bliver noget billigere og med et noget friere valg, end det der kendes fra markedet i dag.
Der vil være åbent hver dag indtil kl. 22.00 ? på hverdage åbnes der kl. 8.00, kl. 10.00 i weekender og på helligdage.
Telefonnummeret er: 7033 2033
Kilde: Boxer