Steve Jobs mener, at der vil gå noget tid endnu, inden vi ser blu-ray i Apples produkter.
“Blu-ray er et smertesbarn. Jeg mener ikke set med forbrugernes øjne, det er fedt at se film, men selve licenseringen er så kompleks. Vi vil derfor vente indtil tingene falder til ro, og der kommer mere handel ind på området, inden vi belaster vore kunder med udgifter til licenser og drev.” udtalte Steve Jobs, direktør for Apple, på en konfecernce forleden.
Selvom Apple er medlem af “The Blu-ray Disc Association”, har de ingen interresse i at øge priserne på deres produkter. Slet ikke lige nu, hvor konkurrencen er så tæt. Her vil de eksempelvis hellere putte mere processorkraft og grafik ind i produkterne.
For tiden koster det $30 (?165 kr) per blu-ray afspiller i licens.
Udover licenspriserne, så har Apple selvfølgelig også en interesse i at udbrede film via iTunes. Selvom Steve Jobs ikke hævdede, at iTunes kunne konkurrere med blu-ray film på kvaliteten.
Der blev ikke givet nogen tidshorisont, på hvornår blu-ray muligheder evt. ville dukke op i Apple produkter, evt. bare som en option.