Forside * Nyheder

Pioneer Surround nyheder


Pioneer VSX-917V


Pioneer annoncerede en række surround forstærkere og DVD afspillere på CES udstillingen i Las Vegas.
Traditionen tro udskiftes programmet af A/V recivere, fire styk blev annonceret og der er beskedne forbedringer i forhold til de nuværende modeller således yder model VSX-917V 10 watt mere pr kanal end forgængeren, men nok så interessant er de 2 HDMI indgange der kan switches imellem, det er nyt og vil være interessant i det VSX-917V for ventes introduceret til en pris omkring de 4.000 kr, men hurtigt falde ned i 3.000 kr prisklassen, og så ligner det et godt køb.




Pioneer VSX-1017TSX


Den større model VSX-1017TSX har også HDMI switch og bærer THX godkendelses mærket på fronten. Det bliver spændende om den kan overtage forgængerens plads i prisklassen op til 5.000 kr.
Begge A/V Recivere har 24bit / 192kHz konvertere og dekodere med et utal af indstillinger: DTS-decorder, DTS Neo:6, Dolby Digital Surround EX, DTS 96/24, (THX Select 2), Dolby Pro Logic IIx, Dolby Pro Logic II, (THX Surround Ex-dekoder), DTS-ES 6.1 Discrete, DTS-ES Matrix 6.1 og afspiller alle tænkelige formater, fx WMA9 Pro.  (Ingen THX på VSX-917V)



A/V Reciverne forventes til Danmark i starten af andet halvår.  De angivne danske priser er ikke officielle.
 



Pioneer DV300V og DV400V (nederst)


Pioneer annoncerede også to lavpris DVD afspillere. DV300 skal tage kampen op mod de billigste DVD afspillere og bliver introduceret i USA i næste måned til en pris af bare US$69,-  (~400 kr) og DV400 med HDMI udgang equalizer og 1080p opskalering til US$100,- (~600 kr).


Kilde Gizmodo.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.