eHomeVision Home Center One
Søger du kompromisløs teknik, flot design og et færdigt Media Center produkt bygget til fremtiden, så er det nye Home Center One fra danske eHomeVision måske noget for dig.
Indrømmet, det er highend. Aluminium udenpå og den nyeste teknik indeni. Klar til Windows Vista. Indbygget forstærker. Ja, alt hvad du behøver af bokse under TV’et puttet ind i et og samme kabinet. Fremtiden rykker ind i stuen, og så er den endda praktisk talt lydløs.
Lyder det som en drøm, så læs videre nedenfor.
Læs vores anmeldelse af det her
Media Center One i sort design
Media Center One i sølv design
(billedet er lysnet en smule)
Uddrag af pressemeddelelse:
Nu er det slut med støjfyldte halve løsninger, når stuen skal rumme alle husets HiFi-enheder. Med det nye eHomeVision Home Center One fra danske eHomeVision kan man skrotte forstærkeren, radioen, video-, dvd- og cd-afspilleren på en og samme tid, for alle funktioner er indbygget i et stilfuldt 23 kilo tungt aluminiumskabinet – designet og produceret i Danmark. Samtidig slipper man for den bunke ledninger, der ellers forbinder enhederne med hinanden.
eHomeVision Home Center One er nu klar til levering i en ny opgraderet udgave som er det ultimative svar på en total og fuldstændig integreret løsning. Den 100% blæserfri løsning er baseret på Intel Core 2 Duo og Viiv teknologi.
Minimalt strømforbrug
eHomeVision Media Center One har et ekstremt lavt strømforbrug, takket være den massive anvendelse af teknologi fra laptop-segmentet, hvilket betyder at den anvender 50% mindre strøm end af traditionelle Media Centre, både ved brug og i standby. Der er fuld understøttelse af S3 standby og ved eventuelle forudprogrammerede tv-optagelser, vil media centret “vågne” automatisk og efterfølgende gå i dyb søvn. Alternativt kan systemet anvende Intels ViiV Quick Resume teknologi anvendes som gør mediacentret i stand til at tænde og slukke på et sekund.
Avanceret tv-tuner
En ny højkvalitets dual-tuner med minimalt strømforbrug, baseret på PCIexpress teknologi sikrer nok båndbredde uden flaskehalse til de knivskarpe levende billeder fra tv-udsendelser takket være det avancerede 3D Comb filter og den heftige mpg-2 encoder, derfor formår det at optage 2 udsendelser simultant og i fuld D1 kvalitet (720 x 576 PAL). TV står skarpere end hidtil set på andre mediacentre. FM-radio er ligeledes understøttet i en kvalitet som endnu ikke er hørt på markedet. Endelig er driverne Microsoft MCE certificerede og BDA kompatible.
Net, mail og mp3
Media Center One er samtidig en fuldt funktionel kraftig pc. Det gør det for eksempel let at se og redigere familiens digitale billeder og videofilm, netsurfe og læse mails, alt via fjernsynet eller anden tilsluttet skærm i huset. Alt sammen fra et elegant og brugervenligt miljø, for modsat en almindelig pc er en Windows Media Center-pc så enkel at bruge, at alle funktioner kan styres ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening eller på frontpanelet.
Lydkort og forstærker i særklasse
eHomeVision Media Center One er udstyret med indbygget forstærker med en uovertruffen og strømbesparende klasse D-effektforstærker. Lydkilden er baseret på det anerkendte AudioTrak Prodigy 7.1 LT lydkort og giver en uovertruffen lydkvalitet, fleksibilitet og bunkevis af features, såsom 24bit/192kHZ AD/DA-konverter i professionel kvalitet med hele 106dB’s dynamikområde, der sammen med de veltrimmede e-VDM drivere sørger for intet mindre en vellyd! Det er derfor muligt at høre sine cd-skiver, kopiere dem ukomprimeret (tabsfrit) til harddisken og i øvrigt nyde alt lyd via et vilkårligt sæt stereo eller surround-højttalere, der sluttes direkte til enhedens indbyggede klasse-D effektforstærker. Forstærkeren yder ved normal belastning 5 x 75 watt og under 0,05 pct. Forvrængning (THD). Der er således rigelig med kvalitetslyd til at spille op til fest i nabolaget.
Media Center i flere rum
Det er muligt med eHomeVision Media Center One at tilslutte op til flere Extendere i andre rum i huset, og dermed tilgå alt indhold, musik, billeder og tv/optagelser i den velkendte Media Center brugergrænseflade. Den – for tiden – eneste Extender på marked er Microsoft XBOX 360. Dette fungerer optimalt i både den nuværende Windows Media Center Edition 2005 og kommende Windows Vista Home Premium Edition, og i trådløst som kablet netværkskonfiguration.
Fred og ro!
Prioriterer man fred og ro, vil man uden tvivl sætte pris på, at enheden er udviklet til at være praktisk taget lydløs. Det skyldes, at aluminiumskabinettet fungerer som én stor, diskret køleprofil, der ved hjælp at heatpipe-teknologi leder varmen væk fra elektronikken uden behov for indbyggede blæsere. Det er formentlig første gang, man ser en ægte integration af pc- og HiFi-teknologi, der er passivt kølet og dermed praktisk taget lydløs.
Aluminiumsbearbejdning efter militære tolerancer
Alle aluminiumsdele er designet, produceret og bearbejdet i Danmark, da man satte sig for mål at lave et produkt, der også ved sin blotte forarbejdningskvalitet adskilte sig fra alt andet på markedet. Aluminiumsprofilerne er produceret og forarbejdet i Danmark med ekstremt lave tolerancer på blot 0,01 millimeter.
For eksempel er kabinettets bag- og frontramme fremstillet af en 20 mm tyk plade, der som udgangspunkt vejer 2,6 kg, men som under den efterfølgende CNC-bearbejdning får fjernet op til 80 procent af alt det oprindelige materiale. Eftersom rammerne hver består af ét stykke aluminium, fremstår de fuldstændig uden samlinger, hvilket falder fint i tråd med det overordnede krav om, at det færdige kabinet skulle fremstå uden synlige skruer eller samlinger overhovedet.
Den efterfølgende overfladebehandling forløber i hele fire trin, hvormed man opnår en helt speciel, nærmest silkeglat overfladestruktur.
Ingen software eller besvær
eHomeVisions nye Windows Media Center leveres med al nødvendig software installeret, så man slipper for selv at skulle rode med installation af underholdningscentret..
Enheden vil kunne købes inklusiv dansk installeret udgave af Microsoft Windows Media Center Edition 2005 på www.ehomevision.dk for DKK 22.995,- inkl. moms. Som introduktionstilbud der løber i perioden 12. december og indtil den 24. december 2006, kan den anskaffes for DKK 19.995,- inkl. moms.
Gratis Vista Home Premium Edition
I nævnte pakkeløsning er der inkluderet en gratis opgraderingskupon til Microsoft Vista Home Premium Edition når denne frigives 30. januar 2007. Denne skal så sendes til Microsoft, som registrerer, at man skal have en Vista tilsendt.
Teknisk specifikation:
CPU: Intel Core 2 Duo, T7200, 2,0 Ghz 667 FSB, socket 479
CHIPSÆT: Intel 945GT, Intel ICH7MDH, Winbond W83627THF
RAM: 1GB RAM, Dual Channel Mode SO-DIMM 667 (max. 2GB)
GPU: Integrated VGA Engine in Chipset 950. Mulighed for fullsize PCIe.
HDD: 500GB Samsung Spinpoint SATA-2 harddisk
LAN: Intel Gigabit PCI Express LAN Chip
LYD: AudioTrak Prodigy 7.1 LT
FORSTÆRKER: Tripath klasse D-effektforstærker, 5 x 75W, 0,05% THD.
USB: 4 stk. bagpå, 1. stk. front.
IEEE1394 (FireWire): 1 stk. bagpå, 1 stk. internt. Agree 1394 Controller Chip FW3226-100
SLOTS: PCI Express (PCIe x1) 1 stk. (anvendes af lydkort),
PCI Express x16 (PCIe x16) 1 stk., PCI-32 2 stk.
CARDREADER: 12 i 1.
STIK: PS/2 Keyboard, PS/2 mus, 1 x subwoofer mini-jack 3,5mm
TV-TUNER: 2 x antenne, 2 x S-VHS, 2 x Composite og 2 x 2 audio / phono
SKÆRM: DVI, VGA, Component (RGB) S-VHS og Composite
STØRRELSE: 490mm x 120mm x 360mm (BxHxD)
VÆGT: 23,4 kg.
OS: Microsoft Windows Media Center Edition 2005 DK
Media Center One i sølv design
Screenshot fra Windows Vista (fri opgradering)
Screenshot fra Windows Vista
Screenshot fra Windows Vista
Screenshot fra Windows Vista
Screenshot fra Windows Vista