Forside * Nyheder

Nye GPS navigering fra Sony


Sony NV-U71T


 


Sony er nu klar med to nye GPS-navigationsanlæg, der er udviklet med henblik på, at kørslen med navigationsanlæg skal være mere sikker.


NV-U71T og NV-U51 er derfor udviklet med markedets mest enkle og intuitive betjening. Samtidig er de udrustet med en ny teknologi som Sony kalder Position Plus, der giver en meget præcis ruteplanlægning, selv om GPS-signalet ikke er så kraftigt.


Den nye teknologi i disse Sony GPS består af tre dele:




  • Den indbyggede SiRFstarIII GPSmodtager


  • En ?pressure? sensor


  • En ?speed? sensor

Sammen gør de det muligt at navigere, når man eksempelvis kører gennem en tunnel, på en bro eller mellem høje bygninger, selv om GPS-signalet periodevis svigter eller er svagt.


 


Enkel og sikker betjening


GPS-enheden har en 3,5-tommer stor berøringsfølsom skærm, som giver et solidt overblik over ruten under kørsel. Menusystemet er bygget op omkring store knapper med letgenkendelige ikoner, hvilket gør det meget enkelt at indtaste destinationer eller benytte enhedens øvrige funktioner. 



De mest benyttede kommandoer som ?find hjem? eller ?find den nærmeste tankstation? kan udføres med et enkelt fingerstrøg på den store trykfølsomme skærm. Teknologien er kendt under begrebet ?Gesture Command?, som øger koncentrationen og sikkerheden under kørsel, da chaufføren ikke skal justere, scrolle eller foretage andre unødvendige handlinger, når enheden indstilles.


 


Undgå ubehagelige overraskelser


Hvis man ønsker det, er der også mulighed for at se informationer om, hvor den næste rasteplads og benzinstation findes. De dynamiske kørselsinformationer betyder, at chaufføren altid er på forkant med udviklingen og derved undgår ubehagelige overraskelser undervejs. 



De to GPS-enheder er begge forsynet med et nyt Sony-udviklet monteringssystem, der består af en meget fleksibel holder med en speciel gel-pude, som sikrer, at NV-U71Tog NV-U51 enten kan monteres på forruden eller instrumentbrættet og bliver siddende selv ved lave temperaturer.  



NV-U71T har 2 GB indbygget hukommelse, og den leveres med fuld kortdækning over hele Europa.NV-U51 har en hukommelse på 512 MB, og den leveres med kort over Norden.



NV-U71T har desuden TMC indbygget, hvilket vil sige, at den har mulighed for at modtage trafikmeldinger via et FM signal. Trafikmeldingerne kan tages med i ruteplanlægningen, så en alternativ rute foreslås, når der løber meldinger ind om køer og andre forhindringer.



Batterilevetiden er op til seks timer, i bilen kan de tilsluttes 12 volt stik.


 


 
Sony NV-U51 


 



Vejledende priser


NV-U71T:        3999,- 
NV-U51:           2699,-  


NV-U71T og NV-U51 er i butikkerne fra november 2006.


 


Kilde: Sony pressemeddelelse


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.