Forside * Nyheder

Uret der snakker med mobilen


Sony Ericsson-uret håndterer samtaler og musik


For tiden møder vi mange forskellige apparater, der er i stand til at “tale sammen” for at lette den daglige betjening. Her er et nyt armbåndsur fra Sony Ericsson, der samtidig er en forlænget arm til mobiltelefonen.


Bluetooth-uret MBW-100 er et must for alle, der er begejstrede for design og teknik. Uret fremstår med rene og smukke linier i et klassisk design og er derfor lige så meget et mode-tilbehør som et avanceret Bluetooth-tilbehør til mobiltelefonen. Det analoge ur er udført i rustfrit stål med en urskive i sølv. Prisen ventes at komme til at ligge på omkring på knap 2.500 kr, når det kommer i forretningerne sidst på året.


Sony Ericsson MBW-100 er designet i samarbejde med den kendte urproducent Fossil. Det giver brugeren en helt ny relation til mobiltelefonen. MBW-100 forviser nemlig telefonen til lommen.


En smuk og diskret OLED-skærm under urskiven viser, hvem der ringer, og når man får meddelelser. Vil man ikke tage imod en samtale, er det nok med et hurtigt tryk på knappen på urets side – en perfekt funktion, hvis man har telefonen slået til under et møde. Uret håndterer ikke kun en samtale, men styrer også mobiltelefonens musikafspiller. Med hjælp fra Bluetooth-uret kan brugeren hurtigt afspille musik, sætte på pause eller hoppe frem til det følgende nummer. Og så er den endda vandtæt ned til 30 meters dybde.


MBW-100 afgiver et signal, når mobiltelefonen er uden for rækkevidde ? på den måde husker man også altid at få mobiltelefonen med sig, når man forlader sit hjem.


Mobiltelefonen kan for fremtiden blive i lommen, mens uret på armen bliver fjernkontrollen. MBW-100 er den første i en serie af Bluetooth-ure, som Sony Ericsson er i færd med at udvikle sammen med Fossil.


Kilde: Sony pressemeddelelse


 



 


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.