Forside * Nyheder

Se hvor feriebillederne blev taget

 


Kender du situationen, med at man godt kan glemme hvor feriebillederne blev taget?


Nu er der hjælp på vej, med en lille GPS fra Sony. Denne tages med på turen, og undervejs logger den tid og sted.


Hjemme igen, kan en software sammenholde denne log med tidsstemplet på feriebillederne, og vise billederne på et kort fra Google Maps. Et nyt og anderledes feriealbum.


GPS modtageren kræver dog et digital kamera fra Sony eller en camcorder med still billede funktion. Og det er kun de nyeste kameraer fra august 06 der vil virke sammen med GPS enheden.


Men smart er det!


 



 


Sony skriver:


Nu kan brugere af Sonys kameraer glæde sig over en helt ny dimension når feriebillederne skal genses eller vises til familie og venner. Med den nye GPS-enhed, der er blevet døbt GPS-CS1, kan man nemlig kombinere sine digitale billeder med data om hvor og hvornår pletskuddet blev taget. Ved at koble egenskaberne fra to forskellige teknologier sammen, har Sony således gjort det endnu nemmere for brugerne at holde styr på de digitale ferieminder, og samtidig bidraget med en helt ny måde at fremvise billeder på.        



Stilbilleder taget med Cyber-shot-digitalkameraer, Handycam camcorders eller α100 D-SLR, produceret fra august 2006 og frem, kan udnytte de satellit-baserede positionsinformationer. Når billederne skal synliggøres på et kort, gøres det via den medfølgende software, Sony Picture Motion Browser. Når dette program er installeret, overføres billederne til computeren, og herefter kombineres GPS-data med billedfilernes data. Det færdige resultat udmønter sig i, at billederne vises på et online-kort, præcis der, hvor de er blevet taget (kort stilles til rådighed af Google Maps).  



GPS-CS1, kombineret med nye Sony digitalkameraer, åbner således for helt nye og brugervenlige muligheder. Mange har sikkert oplevet, at det kan være besværligt, at holde styr på en stor mængde billeder taget på en ferietur. Men det sker nu helt automatisk. Samtidig kan man vise billederne på et kort, så venner og familie på den måde alle kan få en totaloplevelse af rejsens forløb.     




Opdaterer positionen hver 15. sekund


GPS-CS1 er et transportabel GPS-system (Global Positioning System) fra Sony, der kan gemme informationer om tid, dato og position. Disse informationer sammenholdes herefter med de billedinformationer, som kameraet gemmer når man tager et billede i JPEG-format. Enkelt og smart og til stor glæde for brugeren.    



Det er meget nemt at benytte GPS-modtageren, og der kræves intet kabel mellem kameraet og GPS-CS1. Man kan eksempelvis placere modtageren på sin rygsæk med den medfølgende karabinhage. Herefter behøver man ikke at foretage sig mere, for kontakten mellem de to enheder klares via en trådløs forbindelse.



I standardindstilling opdaterer GPS-CS1 positionen hver 15. sekund, og målingerne er under ideelle forhold på helt ned til to meters nøjagtighed. Tager man et billede mellem to opdateringer udregnes automatisk en position ud fra de opdateringer, der er foretaget før og efter billedet blev taget. Lignende beregninger foretages, hvis der periodevis ikke er kontakt til en satellit ? eksempelvis i en grotte eller i en fransk vinkælder.     



GPS-CS1 har en indbygget hukommelse, der kan rumme 31 megabyte data, hvilket svare til en hel måneds positionsopdateringer ved 12 timers dagligt brug.



Informationerne fra GPS?en kan overføres via et USB-kabel til en Windows-baseret computer, der har installeret programmet Sony GPS Image Tracker. Billederne overføres til den samme computer, og herefter matches de to sæt data. Det færdige resultat kan nydes i programmet Picture Motion Browser, som vil følge med alle nye Cyber-shot- og Handycam-modeller samt α100 D-SLR. Nogle ældre Cyber-shot-kameraer kan være kompatible, men vil kræve en opdatering, der understøtter funktionen.



GPS-CS1 vejer 55 gramuden batteri, og den har en størrelse på bare 87 x 36 x 36 mm. Et almindelig alkaline-batteri giver cirka ti timers brug.   



GPS-CS1 kan købes fra slutningen af august 2006.


 


Vejledende pris


GPS-CS1: 999 kroner.
 


Tekniske detaljer


GPS-CS1




  • GPS modtager: 12 kanaler med all-in-view tracking.
  • Billedformat: JPEG-filer, der er, der er kompatible med Exif2.1 (eller nyere)
  • Batteri: AA Alkaline eller AA Ni-MH.
  • Batterilevetid (cirka): 10 timer (afhænger af omgivelserne).
  • Størrelse: B87 x H36 x D36 mm.
  • Vægt: 55g (uden batteri).
  • Tilslutning: Hi-Speed USB2.0.
  • Operativsystem: Windows 2000 Professional, Windows Millennium Edition, Windows XP Home Edition, Windows XP Professional.
  • Medfølgende tilbehør: Karabinhage, USB-kabel og GPS Image Tracker software.

 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.