Forside * Nyheder

Ny hjemmebio projektor fra Hitachi


Hitachi følger nu op på sidste års projektorsucces PJ-TX200 og lancerer Hitachi PJ-TX300, en ny topmodel til storbilled-underholdning i hjemmet.


Den er med HD-understøttelse, og med en kontrast på hele 10 000:1 giver Hitachis nye projektor med 16:9 format et meget tydeligt og kontrastrigt billede også i mørke områder. Lydniveauet i whispermode er kun 26 dB, og den sorte blanke lak giver projektoren en luksuriøs fremtoning.


Hitachi PJ-TX300 er en videreudvikling af virksomhedens to tidligere succesrige projektorer i serien Cine Master. Projektorens kontrast er forbedret og er i dag hele 10 000:1, og lysstyrken i whispermode er også forbedret.


 “Vores nye projektor løfter den allerede fine billedkvalitet yderligere en tand opad og giver hjemmebio-entusiasterne en knivskarp underholdning i bredbilledformat”, siger Kenneth Bergman, produktchef for Hitachi Digital Media Group i Norden. “Den sorte klarlak gør desuden projektoren til en pryd i dagligstuen.”


Projektoren har præcis som tidligere modeller en optisk flytbar linse, både horisontalt og vertikalt. På den måde er det muligt at flytte den til siden, opad eller nedad og stadig bevare et perfekt billede. Hitachi PJ-TX300 kan desuden placeres for eksempel i en bogreol, da ventilatorens udblæsning sidder i projektorens front. Takket være brugervenlige funktioner er Hitachi PJ-TX300 enkel både at installere og anvende.


Mange tilslutningsmuligheder, inklusive HDMI, gør at PJ-TX300 er kompatibel med alt lige fra videobåndspillere og DVD-afspillere til digitalbokse, spillekonsoller samt video- og digitalkameraer.


Hitachi PJ-TX300 er på markedet fra september til en vejledende pris på kr. 13.999,-


Kilde: Hitachi pressemeddelelse


 



 



 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.