Denne lille diskrete boks fra Sony giver dig nye måder at se TV på.
Se TV på en helt ny måde. Lad din recorder komme til dig uanset hvor du er i verden.
Den nye LocationFree teknologi gør det muligt at se udsendelserne fra de lokale TV-stationer eller optagelserne, der ligger på harddiskoptageren i hjemmet, ligegyldigt hvor i verden man befinder sig.
Med LocationFree, er det muligt at se live-TV, se optagede programmer eller optage programmer på hjemmets harddiskoptager fra hvilken som helst computer, labtop eller PSP (firmware 2.70), bare der er adgang til en bredbåndsforbindelse.
Eller den kan streame DVD / recorder rundt i huset via WiFi, så man kan kigge med andre steder f.eks. via en PSP (Play Station Portable).
Hjernen i systemet er LocationFree basestationen. Den kompakte enhed har to tilslutningsmuligheder til AV-udstyr, eksempelvis en harddiskoptager. Basestationen kan tilsluttes direkte til et eksisterende kabel eller trådløst hjemmenetværk og der skabes derved forbindelse til computer, labtop eller PSP. Opsætningen af basestationen er uhyre enkel og kræver minimalt arbejde.
Efter der er skabt kontakt til netværket installerer man programmet LocationFree Player på computeren, og så er der adgang til alle de avancerede funktioner, som nyskabelsen byder på.
Måske se TV hjemmefra, via en PSP i hotellets badekar?
Kontakt til familien
LocationFree kan benyttes via hjemmets netværk eller via en bredbåndsforbindelse. Det gør, at man kan benytte LocationFree til at se TV eller kontrollere hjemmets harddiskoptager fra hvilken som helst placering på kloden. Det er lige så simpelt at benytte basestationen via internettet ? kaldet NetAV ? som at benytte enheden indenfor hjemmets fire vægge. Ligegyldigt om man er på forretningsrejse eller ferie, kan man via NetAV få direkte adgang til hjemmet.
På hoteller med bredbåndsforbindelse er det næsten lige så enkelt at se optagelserne på hjemmets harddiskoptager eller lokale TV-stationer, som det er at skifte kanal på værelsets tv. Samtidig kan man programmere sin harddiskoptager til at gemme favoritprogrammet, og derved går man ikke glip af det seneste afsnit af yndlingsserien. Næste gang man forbinder til basestationen ligger det optagede program klar til at blive set. Hvis man sætter en dvd-film i sin afspiller, før man tager af sted, er det også muligt at starte og se filmen fra hotelværelset eller et hotspot i lufthavnens lounge.
Det er også muligt at tilslutte et videokamera til basestationen, så man kan holde kontakt til familien eller holde øje med hjemmet, mens man er på farten.
?Det fantastiske ved LocationFree er, at den gør to ting på en gang,? siger Jarl Øverby, der er direktør for Sony i Danmark og Norge.?den er fleksibel og teknologien frigør os således fra at se tv på ét bestemt sted. Samtidig kan den bringe hjemlig hygge til alle, der tilbringer mange timer på farten. På den måde nedbrydes to barrierer, som alle nye kommunikationsteknologier bør.”
Når basestationen tilgås via internettet benyttes en række nøgleteknologier. En dynamisk DNS-service (Domain Name Server) sikrer, at der er kontakt til basestationen, selv om man benytter forskellige IP-adresser. Det er meget teknisk, men funktionen er ikke synlig for brugeren, der blot kan konstatere, at der er kontakt til basestationen ligegyldigt, hvor på jorden vedkommende befinder sig. Når man har kontakt til basestationen via internettet er linjen krypteret, så man er sikret mod uvedkommende indtrængen. For at opnå den bedst mulige forbindelse har basestationen indbygget en såkaldt Automatic Bit Rate Control technology. Den sikrer, at man altid opnår den hurtigste internetforbindelse og derved automatisk får den bedste kvalitet på sin skærm.
Priser mm.
Vandt årets Eisa Awards 2006/07 for “Best streaming product”.
LocationFree er i butikkerne fra september 2006. Den vejledende pris er 2600 kr.
Se mere om LocationFree her og en FAQ fra USA (Begge på Engelsk)
Debat i forummet om Sony LocationFree
Denne tekst er en bearbejdet pressemeddelelse. Kilde: Sony