I de sidste par år har vi skrevet om Blu-ray Disc og High Density DVD Advanced Optical Disc og nu er produkterne begyndt at dukke op i lille Dannevang.
Den mest benyttede Blue-ray Disc afspiller er Sony?s efterhånden et par år gamle Sony BDZ-S77 recorder. Den ses ? eller står i gemt ? på alle HiFi og DVD udstillinger og større forretninger som fx Fona2000 på Strøget i København har den stående fremme. Godt nok ikke til salg, men med et passende antal Sony Bravia skærme tilsluttet og sikke en billedkvalitet.
Det forlyder stadigvæk ikke noget om hvornår menigmand kan få lov at købe afspilleren, men de optimistiske tror på efteråret lidt mere realistisk er næste forår.
Til november kommer Playstation 3 og den har Blu-ray afspiller indbygget.
Der er endnu ikke udgivet film til Blu-ray Disc, men de frigives pr 20 juni 2006 og vil koste US$ 23-28.
Toshiba er i butikkerne i det store udland med deres HD DVD HD-A1. Prisen i USA er kun US$ 500, eller lidt over 3000 kr, hvilket ville blive en butikspris på cirka 5.000 kr herhjemme.
Det interessante ved denne afspiller er at en er opbygget som en PC med en Intel Pentium 2,5 GHz/1GB ram, men uden Windows, idet Toshiba har erstattet styresystemets harddisk med en chip og har lagt et micro styresystem på chippen. Det er ret smart idet fx HD DVD drevet så kan genbruges i en PC og i teorien kan Toshiba opgradere deres afspiller til en optager ved at udskifte styresystemet og HD DVD drevet. Det har de dog ikke offentliggjort nogen planer om.
Udvalget af film i HD DVD formatet er ved at tage form og der er allerede nu mange titler at vælge imellem og priserne ligger mellem US$ 20-35.
Ud over nævnte Sony recorder er der desværre stadig ikke mange oplysninger at finde om BD/HD recordere. Vi må være tålmodige lidt endnu! Om et år eller to, når HD tv er mere udbredt kommer de første recordere sikkert også.
De fleste af os vil jo gerne selv brænde optagelser på vores skiver og her er Pioneer langt fremme idet det nu er muligt at bestille Pioneer BDR101A i fx England (£600).
De vigtigste data for drevet er:
BD-R: 2x, BD-RE: 2x, BD-R Read: 2x
DVD-R: 8x, DVD-R DL: 2x, DVD-RW: 4x, DVD-ROM Read: 8x
DVD+R: 8x, DVD+R DL: 2.4x, DVD+RW: 4x
BD Buffer Size: 8MB, DVD Buffer Size: 2MB
Standard 5¼? størrelse
Philips, LiteOn, Nec og Samsung m.fl. er også på vej med brænder drev til PC?erne. Det er teknisk muligt at lave et drev der både kan tage Blu-ray og HD DVD, men indtil videre forhindre licens betingelser disse drev i at blive solgt.
Der er masser af medier på vej og allerede nu kan man købe Sony Blu-ray Disc BD-RE med 25 GB plads og dobbelt skrivehastighed hos fx Nierle.de til ?kun? 170 kr stykket.
Mitsubishi, der bl.a. bruger handelsnavnet Verbatim, har HD DVD-R (75 min/15 GB), BD-R(25GB) og BD-RE(25GB) medier klar til butikkerne. Bemærk at genskrivbare Blu-ray medier hedder RE og ikke RW, som vi er vant til fra DVD og som også HD DVD hedder!
Medierne fås også med Verbatin navnet på.
BD-RE Recordable – Eraseable Genskrivbare
BD-R Recordable Skrivbare én gang |
Maxell har HD DVD-R DL (150 min/30 GB) medier klar. Det er interessant at man allerede nu har dual layer medier klar!
Det er endnu ikke endeligt afklaret hvilke filmselskaber der vil supporte BD og HD, men meget tyder på at de fleste vil supporte begge formater og film samlere må til lommerne to gange.
Sikkert er det at Disney, med datter selskaberne Buena Vista Home Entertainment; Walt Disney Home Entertainment, Hollywood Pictures Home Video, Touchstone Home Entertainment, Miramax Home Entertainment, Dimension Home Video og Disney DVD, støtter Blu-ray ligesom Sony Pictures selvfølgelig også gør. |
Det er også sikkert at Paramount Pictures, Universal Pictures, New Line Cinema og Warner Bros. Studios støtter HD DVD. |
– Opdatering 24.06.06 –
Da udvilkingen bestemt ikke har stået stille i de sidste 14 dage kommer her en opdatering!
Sony har frigivet de første Blu-ray film den 20 juni med titler som fx “The Terminator”, “50 first dates”, “Hitch”, “The Fifth element” og flere film kommer den 27 juni fx “The Terminator 2 – Judgment day”, “Lord of War” og “Ultraviolet” endnu flere film følger i juli måned. |
Samsung har sendt deres første Blu-ray afspiller, BP-P1000 og rasler med sablen for en kombinations afspiller. BP-P1000 har fået lidt blandet anmeldelser i udlandet. Og prisen på $US1000,- synes også for dyr.
Toshiba har udsendt endnu en HD-DVD afspiller, HD-XA1, med stort set samme specifikationer som HD-A1, men hele $US 300,- dyrere! Se mere her. Læs mere om PC’en inden i her. Der er også en glimrende lille video.
Nu har Toshiba annonceret en krabat af en HD-DVD recorder, RD-A1 – det bliver så den første HD/BD recorder der bliver udbudt til konsum markedet. Hele 3 tunere, DVD-T, DVD-S og analog er der, 1024 GB harddisk, kan optage på dual layer HD-DVD-R (115 minutter på en HD DVD-R DL skive i HD kvalitet). Den kan afspille og optage på de gamle DVD formater DVD-R/RW/RAM. Der er fuld DTS-HD 5.1 kanals surruond lyd.
Den fysiske størrelse af Giganten er 457 mm × 159 mm x 408 mm og den vejer hele 15.2 kg. Den bruger op til 144 Watt.
Redigerings menuen
Den kommer på markedet i udlandet i midten af juli, og i vor nabolande til september. Regn ikke med at se den i danske butikker og brug ventetiden til at skrabe ca 30.000 kroner (US$ 3.5000) sammen i.
Da HD gruppen har besluttet at tilbyde dual layer (30 GB) fra starten (velsagtens for at overgå Blu-ray’s 25 GB single layer) har Mitshubishi lige sendt deres HD-DVD DL skive på markedet.
Ligger du inde med yderligere oplysninger om filmselskaber og hvilke datterselskaber de har og hvad de støtter, så skriv gerne til redaktionen!