Indledning
DTI1003 er en DVB-T modtager fra Thomson
Den svagt gennemsigtige hvide front ligner den Philips også bruger, men derudover er der ikke mange ligheder imellem de to DVB-T modtagere.
Det er et metal-kabinet, og med en god vægt bag. Det første indtryk er godt.
Setup
Installationen går nemt. Dette er dog en af de få modtagere i denne test, der ikke tilbyder dansk sprog i menuerne. Her er der valgt Engelsk.
EPG
Den indbyggede EPG giver et godt overblik over TV-programmet på de enkelte kanaler. Der er også udvidet information, og mulighed for at programmere den indbyggede timer.
Et minus er at navigering i EPG’en er lidt langsom. Det tager lige et øjeblik, fra man har trykket på piletasten til cursoren rent faktisk flytter sig på skærmen. Især hvis man skal flere trin ned, så virker den unødig langsom.
Timeren har det den skal have. De nødvendige muligheder, for at vække boksen og få den ind på rette TV-kanal som hjælp til en video eller DVD-optager.
Tekst-TV
Der er indbygget tekst-tv dekoder i Thomson modtageren.
Den er handy, og lige ved hånden. Dog er der ingen hukommelse for sider, så den bladrer ret langsomt.
Det er ikke en fejl at billedet ser lidt gråt ud. Thomson har fravalgt den sorte baggrund til deres Tekst-TV visning. Istedet kan vælges imellem grå. halvgennemsigtig og gennemsigtig.
Den grå baggrund gør det sværere at læse teksten. Men halvgennemsigtig er ok.
RF modulator
Der er indbygget RF modulator. Det betyder at signalet fra DVB-T modtageren kan sendes videre til andre rum i huset via antennekabel. Der kommer undertekster og menuer med på RF udgangen. Lyden er dog mono. RF udgangen vil altid vise den samme kanal som de øvrige AV-udgange (SCART mv).
Kvaliteten af denne RF-modulator er middel. Farver og skarphed er fine, men der er en del støj/grums i billedet.
Dolby Digital lyd
Modtageren understøtter Dolby Digital biograflyd, og lyden kan hentes ud til Surround-forstærkeren via Digital Coax bøsningen bagpå.
TV2 sender allerede Dolby Digital, dog kun stereo indtil videre. DR sender ikke Dolby Digital endnu.
Mute-knappen og Volume-knapperne har ingen effekt på ikke på denne udgang.
Spil
Der er et enkelt hyggespil i denne DVB-T modtager. En kabale Thomson kalder Mania.
Fjernbetjeningen
Thomson fjernbetjeningen er ikke et hit. Godt nok er den ikke retningsfølsom, og det er et plus. Men tasterne er gummi, og mange af de vigtige knapper er for små til en voksen mandehånd.
Fjernbetjeningen har mulighed for at styre TV og DVD fra Thomson også, men man har slet ikke lyst til at bruge denne fjernbetjening til disse vigtige opgaver.
Så tommelfingeren ned, og frem med universalfjernbetjeningen istedet.
Tilslutninger
- SCART TV (RGB, Component, S-video og composite)
- SCART Video (Composite)
- Digital lyd udgang (Coax)
- Analog lyd (stereo)
- Antenne loop
Bemærk muligheden for at vælge Component i SCART udgangen. Det kræver et special-kabel fra SCART til 3x phono at få det ud. Men skal man bruge en DVB-T modtager til en projektor er Component normalt at foretrække (når der ikke ligefrem er HDMI)
Fejl observeret
En enkelt gang døde modtageren, og var svær at vække igen. Det var da strømmen var taget fra, og blev tilsluttet igen. Den røde off-lampe lyste kun svagt, og den reagerede ikke. Først efter gentagne gange at have fjernet power kabel, og tilsluttet det igen, kom den sig og kørte igen normalt. Fejlen kunne ikke genskabes. Konklusion Dette er en lille ok DVB-T modtager. Den har pæne menuer og er nem at betjene. Der er dog ikke danske menuer i denne model. Der er et tilpas antal tilslutninger, og det er et plus at den har component-udgang (via SCART) så den kan bruges som tuner til en projektor. En enkelt gang døde modtageren og var svær at vække igen. Selvom det måske var en enlig svale, efterlader det aligevel et indtryk af en ikke helt stabil hardware. Er set til 800 kr. Nok en pris i den høje ende for denne modtager. Bedømmelse
4,0
Design og finish
5,0
Støj
3,5
Betjening
2,0
Fjernbetjening
3,0
Kvalitet
3,0
Fleksibilitet
2,0
Pris
Specifikationer
Sprog
Danske menuer | (Svensk / Engelsk) | |
Dansk brugsanvisning | (Svensk / Engelsk) | |
Danske undertekster |
Features
Display på modtageren (kanal / ur) | ||
PVR / recorder funktion | ||
Tekst-TV dekoder | ||
EPG Nu & Næste | ||
EPG TV-program oversigt | ||
Dolby Digital 5.1 lyd | ||
Timer for kanalskift | ||
Timer for PVR optagelse | ||
Kortlæser | ||
Strømforsyning af aktiv antenne | ||
RF modulator | ||
Stereolyd på RF modulator | ||
Undertekster på RF modulator | ||
Menuer RF modulator |
Tilslutninger
HDMI udgang | ||
SCART til TV | (RGB, Component, s-video, composite) | |
SCART til video / recorder | (Composite) | |
Ekstra composite udgang | ||
Ekstra s-video udgang | ||
Analog lyd udgang (stereo) | ||
Digital lyd udgang (coax) | ||
Digital lyd udgang (optisk) | ||
Antenne loop | ||
RF modulator |
Tests og afprøvninger
Fjernbetjening ufølsom med retningen | ||
Fjernbetjening har gode knapper | ||
Opstarttid fra stand-by | 4 sek. | |
Opstarttid fra slukket | 19 sek. | |
Tid til stand-by | 2 sek. | |
Kanalskifte pgm+ pgm- | 2 sek. | |
Kanalskifte direkte nr | 3 sek. | |
Strømforbrug stand-by | 7 W | |
Strømforbrug drift | 8 W |
Mål og vægt
Mål (BxHxD) | 25×4,5×15 cm | |
Vægt | 710 g |
Frekvensområder
VHF bånd III (C5-C12) | (Krav i Nordig standarden) | |
UHF bånd IV (C21-C37) | (Krav i Nordig standarden) | |
UHF bånd V (C38-C69) | (Krav i Nordig standarden) | |
S-Mid (S1-S10) | (Ikke krav efter Nordig std) | |
S-Super (S11-S20) | (Ikke krav efter Nordig std) | |
S-Hyper (S21-S41) | (Ikke krav efter Nordig std) |
Få samlet overblik i sammenligningsskemaet
Se flere billeder i vores galleri