JVC LT-37M60 – JVC topmodel for LCD fjernsyn.
Indledning.
JVC har med LT-37M60 lavet en efterfølger til S60 seriens meget roste fjernsyn. M60 fås som en 37″ model i et utroligt flot design. Allerede på S60 seriens fjernsyn var billedkvaliteten ganske flot fra alle kilder, såvel analoge, digitale såvel som antennesignaler.
I M60 modellen er dette yderligere forbedret, idét teknikken her er 6. generation, mens teknikken bag S60 serien er 5. generation. I M60 er der også tilføjet helt ny teknologi – nogle har måske læst om Philip’s Aptura / ClearLCD, der forventes lanceret i medio 2006. JVC har allerede i M60 lavet deres egen version af ClearLCD, nemlig Clear Motion Drive, der efter JVC’s eget udsagn er mindst lige så effektiv som ClearLCD. Formålet med både ClearLCD og JVC’s Clear Motion Drive er bl.a., at forbedre gengivelsen af hurtige bevægelser uden slør, således at detaljer kan ses følge med, selv ved meget hurtige bevægelser. Dette har hidtil været et problem på LCD skærme, men nu ser det ud til at LCD er fuldt på højde med og måske bedre end plasmaskærme. Desuden er RF støjreduktion forbedret i M60 modellen for endnu bedre gengivelse af signaler med støj, bl.a. på analoge signaler.
LT-37M60 er naturligvis HD-Ready med HDMI- og component indgange, der kan klare HD-signaler og skærmens opløsning er 1.366 x 768 pixel, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til fremtidens HDTV. Derforuden er M60 modellen forsynet med en kortlæser til hukommelseskort som SD, Memory Stick m.fl., så man kan nyde billeder fra digital kamera direkte på fjernsynet.
Teknikken bag.
Teknikken i fjernsynet er dækket ind under den generelle betegnelse DynaPix, der dækker over en række teknikker til, at forbedre billedoplevelsen.
Clear Motion Drive.
Som sagt er LT-37M60 udstyret med den nye teknik – Clear Motion Drive. Denne teknik sikrer at der ikke forekommer slørede billeder, skygger eller efterslæb – hvilket ellers er et almindeligt problem på LCD fjernsyn. Teknikken konverterer billedfrekvensen, så reaktionstiden kan reduceres til 10 ms. Dette skaber et skarpt og tydeligt billede selv ved hurtige bevægelser – f.eks. hurtige rulletekster, der ellers kan være utydelige. Herudover anvendes kompensation i halvdelen af tidsintervallet, hvorved der opnåes en stærk forøgelse af “Overshoot” uden “ringning”.
D.I.S.T. – Digital Image Scaling Technology.
Denne teknologi, der blev udviklet i 2002 er kernen i Dynapix. Teknikken blev udviklet i 2002 og er siden blevet videreudviklet til specielt at “servicere” fladskærmsfjernsyn. Det er ret svært at frembringe gode video billeder på fladskærmsfjernsyn – der skal teknikker til som er specielt tilpasset til disse flade skærme og deres specielle egenskaber. En teknik som D.I.S.T. gør det muligt at vise flotte høj opløselige billeder på fladskærmsfjernsynene. D.I.S.T. består af en række kerne- og support komponenter, der tilsammen frembringer en imponerende billedkvalitet. Disse komponenter beskrives i det følgende.
RF støjreduktion.
Antennesignalerne i den analoge tv-transmission kan have dårlig kvalitet – dvs. at den elektriske feltstyrke bliver svækket af interferens eller p.g.a. antenneanlæggets kvalitet. Når antennesignalet er dårligt opleves det som støj på fjernsynsbilledet og det kan ikke forbedres med diverse billedbehandlingsteknikker. Derfor udfører D.I.S.T. en RF støjreduktion allerede ved indgangstrinnet i fjernsynets billedbehandling. Processoren i RF støjreduktionen registrerer automatisk variationerne i det elektriske felt og dæmper generende støj. Herefter er RF signalet blevet forbedret ? inden det møder de forskellige billedbehandlingsteknikker. Således udnyttes de efterfølgende teknikker bedst muligt.
I-P konverter og formatter.
Disse to teknikker er kernekomponenter i D.I.S.T. I-P konverteren arbejder på indgangs signaler, der er interlaced og konverterer disse til progressive signaler. Progressive signaler sendes direkte til formatter kredsløbet. Dette kredsløb interpolerer billedsignalet, så det passer til skærmens opløsning ? antallet af pixels.
Efter kernekomponenterne er turen kommet til support komponenterne, der sikrer optimal billedkvalitet.
Super DigiPure LSI-chip.
Denne teknik justerer billedets konturer gennem en proces kaldet In-band Shoot/Suplementary Shoot-less. Denne proces finjusterer billedet ved at fremhæve eller nedtone konturer. Samtidig arbejder en algoritme med at registrere bevægelser og udfører justeringer lodret, vandret og diagonalt. Dette betyder at alle typer billeder fremstår med klare konturer, naturligt, skarpt og detaljeret – uanset om det er billeder med hurtige bevægelser, langsomme billeder eller still billeder. Og billeder med små bogstaver står klart og detaljeret på skærmen.
Dynamic Picture Management.
Der indhentes hvert sekund histogram-information for 50 billeder. Disse histogrammer kortlægger de enkelte billeders farvesammensætning. Dynamic Picture Management udfører, ud fra disse histogrammer, komplekse beregninger for hvert billede i real tid. Disse beregninger anvendes til at justere billedsignalerne med hensyn til optimal lysstyrke, farveovergange og farveintensitet. Derudover arbejder denne teknik parallelt sammen med Gamma Curve Control for forbedring af kontrast og medvirker til en tre-dimensionel fornemmelse af billedet.
Gamma Curve Control.
Teknikken kontrollerer lysstyrken i billedet og skaber en naturlig kontrast så lyse scener får større dybde og naturlige detaljer.
Colour Management.
Denne teknik forbedrer farverne i billedet for at gengive dem så tæt på original materialet som muligt. Der justeres punkter i farvespektret, så rød, blå, grøn og gul opleves naturligt. Desuden kontrolleres retningen af farvefordelingen i farvevektoren samt fokuserer på udsnit med hudfarve. Hudfarverne gengives herved naturligt og levende, hvilket ellers er svært mod en lysstærk baggrund. Teknikken kontrollerer også farvernes intensitet i hvert billedelement samt justerer lysstyrken i farven hvid. På denne måde gengives farverne, så de virker naturlige og levende i både lyse og mørke dele af billedet.
Dynamic Black Level Control.
Teknikken hér er lige så følsom som det menneskelige øje med hensyn til opfattelse af lysforhold. Teknikken kontrollerer de sorte nuancer og forbedrer farveovergange og kontrast både i lyse og mørke billeder ? så billedet fremstår skarpt og detaljeret.
IC med særlig CPU til dynamisk billedbehandling.
Alle support komponenterne i D.I.S.T. med undtagelse af Super Digipure, behandles i én 32 bit CPU, så farver, kontrast og gamma optimeres i real tid – med det resultat at alle tv-billeder forbedres.
Multi hukommelses kort slot.
Dette fjernsyn er forsynet med kortlæser til hukommelseskort, der kan læse SD, XD, Memory Stick, CompactFlash og Microdrive. Således kan man nyde digitale still-billeder eller videooptagelser direkte på fjernsynet.
Indbyggede højtalere.
Fjernsynet er udstyret med indbyggede højtalere, der sidder forneden på fjernsynet. Dette er med til at give fjernsynet dets flotte design, idét fjernsynet virker mere kompakt i bredden. Fjernsynet er forsynet med et basrefleks 4-højtalersystem. To af højtalerne er udstyret med de unikke oblique cone membraner, der sender lyden opad fra de assymmetrisk monterede svingspoler. Således reduceres forvrængning og sikrer optimal lydkvalitet. Basmembranen er desuden afkoblet og kontrolleret med et gummiophæng og drives af et stærkt magnetsystem og 4-lags svingspole, der sikrer en dynamisk lydkvalitet i alle frekvensområder.
I fjernsynets setup af lyd, er der mulighed for en mængde indstillinger til at tilpasse lyden så den passer én bedst, bl.a. 3D-lydeffekt og fremhævelse af bas.
Andre funktioner.
Favoritkanaler.
Ved hjælp af teknikken Video Status Memory (VSM) kan man gemme op til 4 tv-kanaler og eksterne kilder som favoritkanaler. VSM kompenserer automatisk billedsignalet for de enkelte billedkilder og gemmer informationerne i en hukommelse. Dette sikrer ensartet kvalitetsniveau, uanset kilde.
On Screen Display menuer.
Fjernsynet er udstyret med en let tilgængeligt grafisk brugergrænseflade med menuer, der kører i en simpel 2-trins betjening.
Flere skærmbilleder.
Fjernsynet har en tuner picture and picture, så der kan vises tv-billede og signal fra f.eks. DVD-afspiller samtidigt, dual screen med billede og tekst, samt multibillede med 12 billeder, hvor det aktive billede er levende. Man kan også tage et øjebliksbillede af skærmen.
Design.
Standard modellen i Danmark er den helsorte udførelse – meget flot:
Fjernsynet kan også fås i en udførelse i sølvfarve med sort ramme om skærmen:
Dette design er efter min mening verdensklasse – det er virkeligt flot design. Man må dog påregne en noget længere leveringstid på dette design.
Designet er slimline idét selve skærmen kun er 10,8 cm dybt.
Tekniske specifikationer.
Herunder ses de tekniske specifikationer.