Selvom det meste af DVD salget hastigt bevæger sig mod recordere, så svigter Pioneer ikke den sande entusiast, der blot vil nyde filmverdenens mesterværker, med lyd og billede i absolut bedst tænkelige kvalitet
Så her er den nye helt tunge Pioneer DVD afspiller, der både afløser arbejdshesten og prisvinderen DV-668AV, og feinschmeckeren og equilibristen
DV-868AVi.
Og tung det er den. For hvordan kan man egentlig forbedre nogle af markedets i forvejen bedste DVD-afspillere?
Svaret er bl.a. større mekanisk stabilitet.
Med aluminium front, tredobbelt bundplade, og øget stabilitet i opbygningen kommer vægten op på 10 kg. Det er næsten en fordobling i forhold til forgængerne.
Derudover er der i DV-989AVi selvfølgelig alt den teknologi på billede og lydsiden, som gjorde de foregående modeller så gode. Men selvfølgelig også med forbedringer og lidt andet lækkert. Her er de vigtigste features:
Generelt
– Universal afspiller: DVD-Video, DVD-Audio, SACD
– Direkte digitale forbindelser: HDMI og i-Link
Billede
– HDMI version 1.1 (nu med overførsel af multikanals lyd: DVD-Audio)
– Digital Video Scaler (via HDMI), scaler signalet op til 1080i eller 720p
– Ny Pioneer VQE9 ( Video Quality Enhancer chip generation 9)
o Fuld 10bit Pure Cinema Progressive Scan
o Component Frame-baseret Dynamic NR
o 108MHz/14 bit video DAC
– Noise Shaped Video (NSV) – en ANALOG DEVICES Teknologi
o Multi-bit Sigma-Delta processing
o Bit-shuffling for at flytte kvantiseringsstøj til en højere frekvens.
Lyd:
– 192kHz/24bit BurrBrown PCM1738 Audio DAC I alle kanaler
– i-Link: Digital overførsel af DVD-Audio og SACD, samt Handshake forbindelse med én masterclock for lavere jitter ved overførsel af alle digitale audiosignaler.
– Fuld Speaker Management (undtagen SACD delay)
– DTS 2-channel Down-mix ( Lo/Ro & Lt/Rt )
Den væsentligste forskel er på billedsiden.
Hvis man tapper signalet analogt vil man opleve en væsentlig forbedring, og her taler vi altså markedets måske allerbedste billedkvalitet overhovedet.
Udover den nye video processing, vil man lægge mærke til at samplingsfrekvensen i DA konverteren er sat ned, i forhold til forgængerne, til 108MHz. (Her er det værd bemærke at et normalt videosignal sjældent når over 4MHz i båndbredde så der skulle stadig være god margin.)
Til gengæld giver den nye DA konverter mulighed for endnu bedre Chroma Up-sampling, og bedre farver i det hele taget.
Vil man være helt sikker på helt tabsfrit billede er HDMI udgangen selvfølgelig en mere direkte forbindelse.
På lydsiden er det også værd at bemærke, at DV-989AVi er blevet sound-tunet af lydteknikere fra AIR Studios i London, der står for indspilningen af underlægningsmusikken til masser af Hollywood-film. Så DV-989AVi præsenterer lyden så tæt som muligt på den lyd, som studiteknikerne selv oplever den.
Og også phono-bøsningerne er i en lidt bedre kvalitet.
DV-989AVi er også blevet billigere, og kommer til at koste ca. kr. 10.999,-
Den vil være til bestilling hos din lokale forhandler i november måned, og det samme vil de matchende receivere VSX-AX4AVi og VSX-AX2AV.
Kilde: Pioneer Danmark