Anmelder ofret er denne gang en LG RH 7800 recorder venligst udlånt i en 3 måneders periode af DTK Audio Produkter. For et år siden havde jeg forgængeren LG RH4810 til anmeldelse så det er interessant at se hvor langt LG er nået på det år.
Det anbefales at læse anmeldelsen og især se skærmbillederne fra RH 4810 før du læser denne anmeldelse! Find den her Du finder også mange gode billeder og skærmbilleder i vort Galleri |
Af interessante finesser kan nævnes HDMI output, 160 GB harddisk, DivX og mp3 afspillemuligheder og optagemulighed på DVD+R Double Layer skiver (8,5 GB/4 timer). Og det lyder jo godt.
Af mere almindelige finesser finder vi en DVD multiformat brænder (DVD±R, ±RW), Progressive/RGB output, DV indgang, Dolby Digital og dts lyd. Gode finesser der sætter forventningerne højt, specielt set i forhold til den attraktive pris på ca 4.495 kr i butikkerne.
Der er 4 optage kvaliteter med fra ca 40 timer (HQ) til 220 timer (EP) på harddisken og det er jo minimums standarden i dag.
Design og Remote
Recorderen er kun lige godt 5 cm høj fronten er præget af et stort mørkt stykke, der bl.a. indeholder pladeskuffen og displayet. Der er overraskende nok slet ingen knapper! Og heller ikke når den nederste del af fronten åbnes, kommer der nogen knapper frem. Til gengæld kommer video, S-video, DV og lyd stik frem i venstre side. Højre side åbner kun med for designes skyld.
Knapperne, og det er Power, HD/DVD, Play, Stop, Rec, Program og Open, findes på recorderens overside. Lidt specielt, men har man plads nok ser det død godt ud, når fladskærmen står oven på recorderen!
Kort sagt har LG gjort en del ud af designet og så er det dobbelt ærgerligt, at de medleverer en plastic remote, der slet ikke lever op til det man med rette kan forvente til så stilfuld en recorder.
Bag på recorderen er der proppet med stik. Der er antenne ind og gennemsløfet ud. Der er Audio og Video ind og ud og der er Component video out der også kan bruges som RGB out fx til en projekter. Der er to SCART stik, Coaxial og Optical Digital lyd og endelig er der et ganske lille HDMI stik for digital billede og lyd ud. Det er interessant og det vender jeg tilbage til.
Endelig er der en udbygning med en 40 mm blæser, desværre! Desværre fordi den larmer for meget og specielt efter et par timers brug af recorderen.
Remoten er som nævnt en skuffelse. Ikke fordi den er dårligere end gennemsnittet, men gennemsnitter er efter min mening også for dårligt. Der er 47 knapper og yderligere 10 knapper under et låg i den 24 cm lange plastic sag. Knapperne er grupperet fint og er gode at trykke på. Til gengæld er siden og undersiden ret glat så remoten let glider ud af hånden. Det er i øvrigt den samme som fulgte med sidste års model.
Følsomheden er god så man behøver ikke at pege specielt præcist mod recorderen.
Jeg sidder og drømmer om en aluminiums remote med knapper ala recorderens overside og fine design. Det ville gøre et positivt indtryk, men det blev altså heller ikke denne gang, men når LG lægger op til at recorderen skal bruges sammen med en dyr fladskærm, skal remoten også have lidt klasse.
Setup og Manual
Skærmbillederne er identiske med RH4810’s
Setup tager ca 10 minutter, men så er alle kanaler også fundet og navngivet. Det er let at flytte rundt på rækkefølgen af kanalerne. Tuneren er dejlig følsom og det giver gode billeder også ved et dårligt antennesignal.
Manualen har oppet sig gevaldigt og er ganske letlæst og brugbar. Den er på hele 62 sider med gode ilustrationer. Den rummer de 4 nordiske sprog. Der er også en Quick Guide med 4 trin og så er recorderen i gang. Fint!
Betjening
Betjeningen er ikke ændret meget siden sidste års model. Der er både godt og dårligt! LGs menuer er nemme at finde ud af og der er fx alt hvad man kan ønske sig af redigerings muligheder. Indtastning af titler er stadig temmelig besværligt, og bør optimeres betydeligt. Timeren rummer nu 16 programmer mod tidligere kun 8.
Recorderen afspiller næsten alle tænkelige formater og der kan fx laves diasshow med mp3 eller WMA lyd og det er der ikke mange andre der kan. Og så er der nemt og lige til. Der er gode high speed og slow motion funktioner, og der er Zoom og billede i billede, Jo LG er langt fremme her.
Kopiering fra harddisk er ikke forbedret siden forgængeren. Øv! For det er tiltrængt. Der er ingen high speed kopiering ved redigerede optagelser og der er kun reencodning i recorderens 4 optage kvaliteter, og det er slet ikke nok! Al kopiering foregår i real time. Øv!
En ny finesse er kopiering til Dual layer DVD+R skiver, men i første omgang virkede det ikke med Verbatim og TraxData skiver jeg prøvede med. Manualen anbefaler Mitshubishi og Maxell skiver og efter importørens anbefalig med at prøve dem virkede optagelsen. Også med Verbatim skiverne!
Jeg ved ikke lige hvad der gik galt der, men nu bliver skiverne genkendt og initialiseret uden problemer. Dejligt!
Recorderen afspiller Dual Layer DVD+R skiver uden problemer.
RH 4810 kunne ind i mellem have problemer med synkronisering af lyd og billede ved kopiering. Det oplevede jeg ikke noget af i den 3 måneder lange testperiode.
Billedkvaliteten af optagelser er rigtig flot takket være den gode tuner. Ved optagelse fra DV kan man se at recorderen ikke skiller sig ud fra flertallet af recordere i den høje mellemklasse. Det vil sige et rigtig flot billede.
Jeg havde lejlighed til at placere recorderen under en Samsung 32 LE-32R51 fladskærm og det så bare kanon godt ud.
Det lille HDMI stik med den store effekt
Jeg forbandt dem med et HDMI kabel så jeg fik en 100% digital overførsel af lyd og billede. Afspilning på skærmen var i enestående fremragende kvalitet! Det kan måske blive en smule bedre med en HQ+ opløsning og en bedre kontrast på skærmen, men det er bagateller i forhold til det suverænt flotte billede LGen lavede på Samsung skærmen.
Konklusion
LG har opdateret sidste års model RH 4810 med nogle gode finesser.
Først og fremmes et flot design og en HDMI udgang. Dual layer skiver skulle recorderen også kunne optage på, men det virkede ikke for mig. Menuerne er gode funktionaliteten er visse steder fx redigering og afspilning blandt de bedste på markedet.
Men recorderen falder igennem på indtastning af titler, der er meget besværlig i forhold til andre recordere og kopiering til DVD±R/RW skiver. Kun High Speed kopiering på uredigerede optagelser er en stor begrænsning og kun 4 optage kvaliteter og reencodnings niveauer er alt for lidt. Dejligt er det dog at der kan være 3 måske 6 timer på en enkelt DVD+R DL skive.
LG har taget et skridt i den rigtige retning, men der er et skridt endnu før de er med i toppen.
En stor tak til DTK Audio Produkter for udlån af apparatet til denne anmeldelse. Kommentarer er velkomne i forummet for DVD & HDD recordere Og se flere fotos i høj opløsning i vort foto galleri |
Bedømmelse
4,5 | Design og finish | |
3,5 | Støj | |
4,0 | Betjening | |
3,5 | Fjernbetjening | |
4,5 | Kvalitet | |
4,5 | Fleksibilitet | |
4,0 | Pris |
Positivt
- Harddisk recorder med kopierings funktion
- God billed- og lydkvalitet
- God visuel TimeSlip
- God følsomhed og billedkvalitet i tuneren
- God afspiller med mange finesser fx PIP med 3 størrelser og 8 placeringer, DivX, XviD, MP3, WMA, JPG, zoom og High Speed afspilning
- Afspiller næsten alle formater (minus DVD-RAM)
- Hurtig opstart (20 sekunder)
- Reagerer øjeblikkeligt på fjernbetjeningstryk
- DV indgang
- HDMI, Component og RGB udgang med progressive scan til fladskærms tv og projektorer
- Optager på DVD+R DL (8,5 GB) udover de almindelige DVD±R, ±RW
- Gode redigerings funktioner
Negativt
- Ingen TTV/EPG understøttelse til titler mv
- Besværlig indtastning af titler
- Ingen Optimized/Flexsibel Recording
- Kun High Speed kopiering kun på uredigeret materiale
- Støjer lidt for meget efter et par timers brug
- Recorderen kan ikke bruges mens den står på Stand by (=Power off)
- Timer optagelse annulleres, hvis recorderen bruges til andet ved optagelsens start
- Ingen Undo funktion når man sletter en forkert optagelse