Forside * Tests

Anmeldelse af KiSS DP-558


KiSS Technology der i 90?erne var storleverandør af billige CD brændere, kastede sig som den første producent over markedet for DivX afspillere ? og er vel i dag nærmest referencen på det felt.


8. August 2003 annoncerede KiSS at produktsortimentet ville blive udvidet med en DivX afspiller der også kunne optage ? i første annoncering blev produktet lovet klar til Oktober 2003. Desværre skulle der gå yderligere 12 måneder med mange udfordringer for KiSS undervejs (bl.a. produktions-linien Flextronics i Pandrup der var i vanskeligheder), men det er en anden historie.


KiSS? første optager ? DP558 kom til salg i butikkerne i Oktober 2004 til en skare af forventnings-fulde kunder; men mange havde sat forventningerne højere end hvad optageren kunne præstere og blev i månederne efter slemt skuffet. KiSS har siden arbejdet på højtryk for at få de værste børnesygdomme løst og forbedret en lang række ankepunkter.


 


Recordere.dk har derfor valgt at vente med denne anmeldelse til optageren kan betragtes som værende i rimelig funktions-dygtig stand. Dette burde være sket nu, med systemopdateringen frigivet i Marts 2005 (firmware version 1.1.2). Opdateringen kan hentes gratis på KiSS? Web-site. Vi ser i denne anmeldelse nærmere på hvor godt DP-558 nu tager sig ud med denne opdatering (samt seneste opdatering version 1.1.3).


 


 


Design


 


Designet af optageren leder tankerne hen på 80?ernes B&O videomaskiner. KiSS har længe brugt design af deres afspillere der til forveksling minder om B&O?s ? og denne optager er ingen undtagelse. KiSS forsøger at give deres produkter et tidløst design, hvilket lykkedes ganske fint, om end kvalitets indtrykket efter udpakning daler en anelse. Plastik præger indtrykket og specielt fjernbetjeningen leder tankerne hen på en billig Taiwan eller Kina DVD afspiller (mere om fjernbetjeningen senere).


 



 




 


Midt på fronten af optageren sidder DVD skuffen centralt placeret. Umiddelbart opover viser det blålige display: tid, tekster, information om titel og kapitel samt indsat disc type/format (CD, DVD, VCD og MP3). I højre side sidder eject knappen til at åbne og lukke DVD skuffen samt 7 knapper til at styre DVD/CD afspilningen og navigere rundt i DP-558?erens menusystem.


 


I venstre side af optageren er en hovedafbryder placeret (som til forveksling fungerer som tænd/sluk knappen på stikkontakten på væggen). Det skal vise sig at denne afbryder er en hurtig problemløser i nøden. Der er ikke blevet plads til en?standby? knap på fronten og fjernbetjeningen er derfor nødvendig til at kunne sætte optageren i standby (for trods alt ikke at slukke optageren helt mens den ikke er i brug, men dog stadig foretage programsatte optagelser).


 


Displayet på optageren ser umiddelbart ud til at være af matrix typen (med mange små lysende prikker der kan bruges til at danne pæne bløde bogstaver og tal), det er derfor overraskende at bogstaverne vises som fordums tids grove skrift-type dannet af lysende ?bjælker? (skæmmer udseendet og kvalitets indtrykket af designet en smule).


 


Displayet er dog ganske klart og let læseligt. Tekster vises i displayet tilsvarende de menupunkter der vises på skærmen, så man burde kunne navigere rundt i menu systemet enten med fjernbetjeningen eller knapperne på fronten af optageren, uden at tænde TV?et ? men det kræver dog noget træning at bruge displayet frem at se menuerne på TV.


 



 




Selvom displayet er en mindre detalje på en optager, er det en nødvendig indikator for igangværende aktivitet. Når f.eks. optagelse er i gang eller optageren skal stå i standby, kan status hurtigt aflæses uden at TV?et skal tændes. Jeg har desværre flere gange oplevet at displayet helt slukker ? uden årsag (både under standby, udsendelse, afspilning samt optagelse). Det er meget uheldigt da man så ikke kan forsikre sig om en optagelse nu er gået i gang som ventet (jeg har mistet en enkelt optagelse på den konto)!!


 


Optageren måler 42,3cm x 8,3cm x 28,7cm (Bredde x Højde x Dybde)


 


Ved første øjekast på bagsiden af optageren bliver man overrasket over at se mange tilslutnings-muligheder her. Det gælder at der findes præcis samme udgangs-tilslutninger som indgangs-tilslutninger ? Analog Video, Component Video, S-Video, Analog Audio. Herudover Ethernet (10/100) netværksopkobling, 2 scart tilslutninger og både Coax samt Optisk digitale lyd udgange.


 


Efter lidt søgen, går det op for mig at der mangler Digital Video (DV) indgang. Optageren er derfor ikke umiddelbart særlig velegnet til amatør fotografen der ønsker at overspille hjemmevideoerne til harddisk (eller DVD via DP-558 og netværks-opkoblet PC med DVD brænder) ? men det kan selvfølgelig lade sig gøre med analog tilslutning hvis kameraet har composite eller S-video udgang (dog kan man så savne tilslutnings-mulighed for composite/S-video og lyd signal på fronten af optageren).


 



 


Der medfølger diverse nødvendige kabler for at komme i gang ? dog ingen Ethernet netværkskabel.


 



 




DP-558 indeholder en 80GB harddisk, hvor der er plads til 21 timers video i bedste kvalitet (SHQ ? 8 Mbps) og 114 timer i ringeste kvalitet (ELP ? 1,5 Mbps), men harddisken kan rumme mere og andet end video, hvorfor 80GB for mange måske vil vise sig at være lige i underkanten (KiSS er dog på vej med nye modeller med større harddisk).


 


Optageren er endnu en generation i KiSS? ambitiøse plan om at bygge den ultimative multimedie kamæleon. Det er svært med få ord at forklare hvad optageren kan og giver af muligheder. KiSS DP-558 er bedst at betegne som et multimedie center og er mere beslægtet med en PC end konkurrenternes harddisk og DVD optagere. Det er i mange tilfælde fantasien der sætter grænsen for hvad optageren kan bruges til


 



  • Afspiller de fleste gængse video og lyd formater (herunder DVD, Super VCD, Video CD,  DivX, XviD, MPEG-4 Video, Nero Digital Video, MPEG-2 Video, Audio CD, MP3, Windows Media Audio og Ogg Vorbis)
  • Fremviser digitale billeder (JPEG  – f.eks. fra digital kamera)
  • Optager fra TV eller tilsluttet udstyr til harddisk
  • Programsat optagelse direkte på optager eller via TV guide på Internet (kan nås fra standard Internet opkoblet computer, PDA eller mobiltelefon med Internet-adgang)
  • Afspiller billeder, lyd og video (evt. med undertekst) fra netværksopkoblet PC eller Mac med KiSS? Link software
  • Kopierer billede, lyd og video filer til/fra DP-558 med netværksopkoblet PC eller Mac. Alternativt kan kopieres fra DVD/CD til harddisk
  • Sammenkobling af DP-558 optager med KiSS afspillere i netværk (kan bruges til at afspille optagelser eller andet fra DP-558?erens harddisk på andre KiSS afspillere i husstanden).
  • Afspiller over 500 forskellige Radio kanaler tilgængelige på Internettet (ShoutCast)
  • Diverse simple spil tilgængelige ? kan også spilles med modstandere over Internettet
  • Elektronisk TV Programoversigt (Electronic Program Guide ? EPG)
  • Viser vejrudsigter for storbyer over hele verden (samt satellit-billeder for verdensdelene)
  • Tidsforskydning af igangværende udsendelse (start optagelse og genoptag fremvisning senere ? mens der stadig optages)

 


Optageren har i øvrigt progressiv scan kredsløb til at forbedre billedkvaliteten på LCD, Plasma, projekter mv. (men det har jeg ikke haft mulighed for at afprøve).


 


Mulighederne bliver løbende udbygget og f.eks. Nero Digital visning blev annonceret umiddelbart inden jeg påbegyndte anmeldelsen (blev muligt ved opdatering af optageren hentet på KiSS? WebSite ? firmware 1.1.2).


 


Dette skulle angiveligt give mulighed for Video on Demand ? men det er endnu ikke lykkedes mig at finde Video butikker/udbydere på nettet med muligheden for at hente film ned i de understøttede formater (KiSS har annonceret at en kommende serie af optagere – DP-6xx ? vil give mulighed for Video On Demand fra f.eks. TV2 Sputnik).


 


Ved sammenligningen med andre digitale optagere mangler KiSS DP-558 en DVD brænder, hvilket betyder at TV udsendelser der optages på harddisken ikke umiddelbart kan lagres på DVD (eller andet mobilt  medie). Alle optagelser kan overføres til og fra PC eller Macintosh, hvorfra de evt. kan ligges på DVD.


 


 


Tilslutning og opsætning


 


Tilslutningen forløb helt smertefrit. Dog tog det lidt tid at få trukket og forbundet netværks-kablet, da jeg har knap 10 meter til nærmeste netværks adgang (Switch) ? en tilslutning man nok skal planlægge da den ikke normalt er tilgængelig lige ved TV?et (en trådløs netværksopkobling kunne være en løsning).


 


Netværkstilslutningen kan selvfølgelig udelades, men mange af optagerens unikke faciliteter vil så slet ikke kunne bruges og man er måske bedre tjent med at anskaffe en optager uden netværksopkobling (netadgang er krævet for at bruge faciliteter som den elektroniske TV Programoversigt, Vejrudsigten, Radio, Spil med modstandere over Internet og selvfølgelig udveksling af optagelser med PC eller Mac).


 


En let forståelig og hurtig opsætnings-procedure guidede igennem 7 trin for at vælge sprog, land, TV tilslutning, TV størrelse, lyd format, forberede harddisk og søge efter kanaler.


 


 



 


 


 



 



 



 


Herefter tilrettede jeg rækkefølgen af de fundne TV stationer ? rimelig enkelt, hurtigt og ligetil. Under flytningen opdagede jeg at et par kanaler manglede ? og jeg ledte forgæves efter et menupunkt til at tilføje en kanal manuelt. Desværre findes ikke en sådan mulighed ? udvejen viste sig at være at søge efter kanaler på ny.


 


Jeg var nervøs for at de til retninger jeg netop havde foretaget ville forsvinde ? men blev glædeligt overrasket over, at de ekstra kanaler blot blev tilføjet i forlængelse af de eksisterende kanaler. Det kunne have været rart hvis optageren havde understøttet EasyLink, så optageren kunne hente hele kanallisten og rækkefølgen fra TV, på den anden side skal listen kun opbygges en enkelt gang, så det er ikke det store afsavn.


 


Menu skift og aktivering sker meget hurtigt og optageren starter hurtigt op og er klar til optagelse efter blot 4(!) sekunder (skift mellem TV kanaler foregår også lynhurtigt) dejligt! Det er dog noget omstændigt at menuerne ofte skal forlades i den rækkefølge de er blevet åbnet (en ?tilbage? knap på fjernbetjeningen styrer til foregående menu) ? menuerne skal dog oftest helt forlades ved at trykke ?stop? (så ?stop? fungerer som ?tilbage? knappen, indtil ?hovedmenuen? vises, hvorefter tryk på ?stop? sørger for at menuen forlades).


 


Et par steder fandt jeg dog et par uhensigtsmæssigheder hvor menu systemet forlades uventet med tryk på ?stop? knappen (f.eks. i online systemet, hvor WebRadio, TV oversigt mv. forlades med ?stop?, men´s ?tilbage? går tilbage til online hovedmenuen).


 


Da TV stationerne var sat i den ønskede rækkefølge, ville jeg straks ind og se den elektroniske programoversigt.


 


 


Timeroptagelse og Elektronisk program-oversigt (EPG)


 


Et par tryk på fjernbetjeningen og man bliver præsenteret for nedenstående billede.


 



 



Et for mig noget uoverskueligt skærmbillede, der kræver lidt tilvænning. Den elektroniske programguide indeholder programoversigter for samtlige europæiske kanaler, derfor er den opbygget sådan at man skal tilføje de kanaler man har tilgængelige i kabelnettet som sine favorit-kanaler først (for ikke at skulle navigere til den enkelte kanal gennem mange menuvalg hver gang). Jeg tilføjede et par stationer til mine favoritter og programlisten for kanalerne kunne nu ses i programoversigten.


 


 


 


De tilgængelige TV stationer skal i øvrigt tilknyttes de tilsvarende kanaler i TV oversigten (så f.eks. udsendelser der programmeres på TV2 i oversigten, optages fra den programplads hvor TV2 er lagret).


 


Tilknytningen af samtlige TV stationer i TDC?s fuldpakke (ca 35 stk) til programoversigten samt flytning af kanalerne til de ønskede programpladser tog mig ca. 1,5 time.


 


Navngivning af TV stationer sker i øvrigt automatisk som kanaler tilknyttes til programoversigten og teksten vises både i display på fronten samt på skærmen ? sammen med titel for den igangværende udsendelse (og evt. titel på næste udsendelse, hvis der er mindre end 10 minutter til udsendelses-start). Det er desværre ikke muligt selv at navngive kanaler ? så video kanalen eller andet der ikke findes i den elektroniske programoversigt identificeres blot med kanal nummer (eksempelvis P07).


 


Den elektroniske programoversigt viser, i ét billede, TV udsendelser for 10 kanaler ad gangen for de næste 2 eller 4 timer (valgfri). Det er let at overskue og skifte til visning af næste/foregående tidsinterval eller skifte til visning af TV udsendelser for de 10 næste stationer i rækken (rækkefølgen styres ud fra de benyttede programpladser for stationerne på optageren ? men kan også ændres manuelt).


 



 


TV Programoversigten er genial ? for mig at se et stærkt argument for at anskaffe en DP-558. Slut med tv lister fra aviser og showview numre til at programmere med. Oversigten giver et hurtigt overblik og er en simpel indgang til at sætte udsendelser til optagelse på. Lækkert!


 


Det enkelte program kan udvælges fra oversigten og en beskrivelse af udsendelsen vises. Fra skærmbilledet med beskrivelsen kan vælges at udsendelsen skal sættes til optagelse. Sproget for beskrivelsen af programmerne er fastlagt af hvor kanalen hører hjemme. De danske kanaler har dansksprogede beskrivelser, de svenske svensksprogede, engelske på engelsk og så videre.


 


Envidere kan vælges at en mere udførlig gennemgang af filmhandling samt information om instruktør og skuespillere skal hentes fra Internet Movie Database (IMDb). Det er desværre de færreste film der vises på de danske kanaler det lykkes at hente IMDb informationer for (da filmtitel i IMDb optræder på engelsk og filmtitel på de danske TV stationer ofte er oversat til dansk).


 


Et par pudsigheder opdagede jeg på mit første møde med programguiden. Selvom sprog opsætningen på optageren var valgt til dansk blev de forklarende hjælpetekster og ugedag, måned mv. vist på engelsk. De forklarende hjælpetekster i oversigten er også lige små nok til at kunne læses på 3 meters afstand af mit 28? TV.


 


Måske en kommende opdatering kunne rette op på disse ting.


 



 


Selvom programoversigten er superb, er der plads til forbedring. F.eks. springer markøren til udvælgelse af udsendelse i oversigten hele tiden ud i venstre side når den flyttes op eller ned fra kanal til kanal gennem oversigten ? rimelig irriterende, men man kan vænne sig til det (om end det er noget omstændigt).


 


Da oversigten er ret essentiel i løbet af TV aftenen, kunne en genvejs-knap med direkte adgang til programoversigten være ønskværdig ? nu kræves adskillige tryk på fjernbetjeningen, herunder at to menuer vises.


 


Et andet ønske til oversigten kunne være muligheden for at programmere udsendelser til optagelse direkte fra oversigten. f.eks. ved at trykke på optage-knappen på udsendelsen i oversigten. Sidst, når nu ønskelisten er åben, kunne være muligheden for at have programoversigten vist i nederste halvdel af billedet mens TV kanalen vises i øverste halvdel være en smart detalje (som tilbydes på tilsvarende digitale satellit og kabel-net modtagere).


 


Det er i det hele taget svært ikke at blive revet med at de mange revolutionerende funktioner på denne optager, og så ønske sig mer?, mer? og mer?.


 


Den elektroniske programoversigt kan også vises på Internettet fra en standard Web browser eller PDA / mobil telefon med opkobling til Internettet (programoversigten kaldes WebPlan). Fra WebPlan er det muligt at programmere optageren til optagelse og i øvrigt ændre i programmerne sat til optagelse (ved at aflæse sin optagers unikke ?player id? og fastsætte kodeord i programoversigten).


 



 




 I WebPlan er det også muligt at få en hurtig oversigt over samtlige programmer sat til optagelse – både via EPG samt de manuelt indtastede programmer.


 



 


I hovedmenuen på optageren er det også muligt at få vist en oversigt over programmeringerne, men jeg havde lidt problemer med at få vist EPG programsatte optagelser i oversigten. Af uvisse årsager viste oversigten til tider ikke timerprogrammerne sat via EPG (men optagelserne gik fint i gang).

Den elektroniske programguide viser timerprogrammeringer med rødt i EPG oversigten, men da den kun viser et begrænset udsnit af det daglige program, er det svært hurtigt at danne sig et overblik over programmeringerne.


 


Det lykkedes ikke at nå den øvre grænse for hvor mange programmer der kan sættes til optagelse. Det maksimale jeg nåede op på at indtaste var 38 optagelser ? og det føltes som om at der ikke var nogen øvre grænse for antallet af timer programpladser.


 


Et enkelt ankepunkt ved timer-programmeringsfaciliteten er muligheden for at sætte daglige og ugentlige udsendelser til optagelse (som f.eks. Nyhederne, Simpsons eller andre fast tilbagevendende udsendelser) ? hvor evt. kun en enkelt optagelse pr. dag eller uge ønskes bevaret. Selv ikke under den manuelle indtastning kan vælges en sådan optage-tilstand.


 


Den manuelle indtastning sker i øvrigt hurtigt og nemt. Her er der, i modsætning til EPG programmering, mulighed for at vælge optagekvalitet. Det er fint med en sådan mulighed da der så kan vælges en høj kvalitet til de optagelser der er vigtige (og som måske senere ønskes arkiveret), mens en lavere kvalitet kan bruges på ?se-og-smid? væk optagelserne. Samme mulighed kunne også være nyttig ved EPG programmeringer, men her er optagekvaliteten fastsat af et generelt valg under opsætningen af optageren.


 



 


For at sikre at hele det ønskede program optages, kan vælges tidsintervaller for forlængelse af optage-tiden henholdsvis før og efter den programmerede tid. På den måde kan optagelsen f.eks. starte 2 minutter før den programmerede start-tid og slutte 15 minutter efter sluttidspunktet.


 


Optageren har ikke Programme Delivery Control (PDC) til at sørge for at udsendelser optages selvom start og slut tidspunkt ændres i sidste øjeblik og programmering vha. den elektroniske programoversigt giver desværre ingen løsning på problemet. Selvom udsendelser der flyttes fra oprindelig programsat tid flyttes i den elektroniske programoversigt efter de er sat til optagelse ? ændres de programmerede tider i optageren ikke (det kunne være en smart detalje, når nu programoversigten alligevel er til stede).


 


En anden anke ved optagelse af timerprogrammerede udsendelser, er manglen på muligheden for at forlænge en allerede igangværende optagelse ? selvom man opdager at en udsendelse er rykket eller forlænget, er der ingen mulighed for at rette op på det når optagelsen først er gået i gang.


 



 


I de tidligere udgaver af DP-558 (med systemprogram/firmware 1.1.2 eller lavere), var det nødvendigt at slukke optageren for at timersatte optagelser gik i gang.


 


Med seneste opdatering (firmware 1.1.3) tæller optageren nu ned hvis den er tændt, ved på skærmen at vise en advarsel ca. 1 minut før en optagelse skal påbegyndes ? hvis nedtællingen ikke afbrydes, slukkes optageren som dermed står klar til at optage det ønskede.


 


 


Fjernbetjening


 



 


Fjernbetjeningen virker ved første øjekast og berøring noget plastic-agtig, men ved nærmere bekendtskab ligger fjernbetjeningen godt i hånden. De vigtigste knapper, så som styring af afspilning samt piletasterne, ligger lige ved tommelfingeren og knapperne er lidt hårdere end ?viskelæder? typen ? godt!


 


Øverst findes de numeriske taster som, for mig, sjældent finder anvendelse (bruges ved søgninger på titel og tid, samt indtastning af tal og bogstaver). Nederst findes tre rækker sekundære knapper der er lige lovlig små, men i betragtning af hvor sjældent hovedparten af knapperne bruges, er størrelsen ok. Knapperne bruges bl.a. til valg af lydspor, menu og undertekst fra DVD, zoom, valg af kilde (input/HDD) samt online funktionerne.


 


Den eneste knap jeg kunne ønske var anbragt blandt de primære knapper er tasten til online funktionerne ? herunder den elektroniske programoversigt.


 


Præcisionen af fjernbetjeningen har dog noget at ønske. Der skal ofte peges direkte på optageren for at være sikker på at indtastningen modtages ? og samtidig giver knapperne ikke god respons, så man er i tvivl om man fik trykket ordentligt på knappen.


 


Det virker ikke helt konsekvent hvornår et tastetryk er registreret ? flere gange har jeg oplevet at tryk på Play (fungerer som ?Enter?) accepteres ved de første par tryk men efterfølgende tryk mistes (måske et par udslidte batterier).


 


 


Afspilning


 


Optageren giver et væld af afspilningsmuligheder af både de velkendte DVD, CD, MP3 og JPEG formater samt de mere eller mindre kommercielle varianter af MPEG4 video (DivX, XviD, Nero Digital) og Ogg Vorbis lyd.


 



 


DVD afspilning forløb for det meste problemfrit og både billedkvalitet og navigeringsfaciliteterne (4 spole-hastigheder, tids søgning og titel søgning) er rigtig gode og hurtige, selv lag-skifte på DVD-Rom foregår næsten uden ophold ? lækkert!


 


Optageren er låst til kun at kunne afspille DVD?er beregnet til region 2. Den afspillede fint alle de region 2 film jeg prøvede, men låste et par gange under indlæsning af enkelte (tilfældige) DVD?er (f.eks. Ringenes Herre ? Kongen vender tilbage, Ext. Ed.) ? problemet var dog ikke konsekvent og kunne afhjælpes ved at slukke og tænde på optagerens afbryder.


 


Et forsøg på at afspille en region 1 disk gav beskeden ?ugyldig region? (der skulle angiveligt findes en uautoriseret opdatering til at regionsfrigøre optageren ? men den fik jeg ikke afprøvet).


 


CD afspilning forløb også problemfrit og jeg fik udover lyd CD?er, afprøvet afspilning af MP3 og WMA musikfiler fra både CD, DVD, PC-Link og harddisk. Der var ingen problemer med hverken at afspille MP3 i VBR og CBR varianterne (og mange forskellige bithastigheder op til 320 kbps) samt springe mellem numrene (dog var det ikke muligt hverken at spole eller foretage pause undervejs). Sangtitler skulle kunne vises på display og skærm ved at lægge såkaldte ?tag? (ID3) filer blandt musik-filerne, men det fik jeg ikke afprøvet.


 


Når optageren giver muligheden for at ligge rigtig mange musiknumre på HDD, DVD eller overføre via PC-Link, kunne det være rart med en mulighed for at styre afspilnings-rækkefølgen (for eksempel i form af en ?playlist?). Numrene kan opdeles i foldere (og under-foldere), men en egentlig styring af rækkefølgen af afspilningen er ikke mulig. Det er muligt at få blandet afspilningen af numrene i en folder, men denne facilitet er kun mulig for filerne i den enkelte folder (det er ikke muligt at udvælge flere foldere og blande afspilningen af musiknumrene i dem).


 


Ved at bruge nogle af de alternative PC-Link varianter, kan en playlist benyttes, så PC?en (hvor musikfilerne hentes fra) styrer afspilnings-rækkefølgen ? det kunne også have været en rar mulighed med det medfølgende PC-Link program.


 



 


Afspilning af MPEG4 formaterne (XviD, DivX) var en lidt blandet fornøjelse.


 


Jeg havde hentet ca. 30 reklamer og hjemme-videoer (af tvivlsom oprindelse) i XviD og DivX formaterne og prøvede i første omgang blot at afspille filerne en efter en. 26 af de 30 optagelser lod sig afspille, hvor de fire problematiske enten låste optageren eller blot blev sprunget over (2 af optagelserne viste sig at være i det ikke understøttede QuickTime format, 1 var i Microsoft WMV format og den fjerde benyttede sig af QPel faciliteten i DivX – som heller ikke er understøttet og angiveligt kan få optageren til at låse sig). I de 26 optagelser som godt kunne afspilles, var 5 med tilhørende undertekst-filer. Underteksterne blev vist fint, dog blev der i to af teksterne observeret af der til tider manglede opdatering og at teksten kunne give sig til at blinke (flimre) en masse gange i stedet for at skifte (skyldes måske at tids-koderne i tekst-filen ikke var fortløbende, men muligvis overlappede).


 


Enkelte af optagelserne var det i øvrigt ikke muligt at spole i ? uden at kunne finde nogen forklaring på hvorfor eller en løsning. I enkelte tilfælde låste optageren sig under spoling (og det var nødvendigt at slukke og tænde optageren på afbryderen på fronten for at få gang i den igen). Det største problem med afspilningen var synkronisering mellem lyd og billede, i ca. halvdelen af optagelserne begyndte lyden at halte bagefter billedet efter ca. 10 minutters afspilning. Det viste sig at i alle disse (11) tilfælde var lyden lagret i MP3 VBR format sammen med DivX/XviD billedet. Anvendelsen af VBR i DivX/XviD frarådes af KiSS (og de fleste eksperter i øvrigt) netop på grund af muligheden for synkroniserings-problemer.


 


Problemet var altså i disse tilfælde ikke så meget KiSS optagerens ?skyld?, som det faktum at video optagelserne var blevet dannet ?forkert? (men illustrerer måske hvilke problemer der kan opstå med at afspille video materiale hentet fra Internettet). Samme optagelser blev i øvrigt afspillet fint (uden synkroniserings-problem) på PC med Windows Media player og DivX 5.1 codec installeret. De enkelte DivX videoer jeg selv havde dannet korrekt med programmerne AutoGK og Dr.DivX blev vist uden problemer og både direkte tids-søgning samt spoling i optagelserne forløb fint.


 


Moralen må være, at danner man selv sine optagelser, bør det ikke give problemer at afspille på DP-558, men der kan anvendes faciliteter som kan få optageren til at ?slå knuder?.


 



 


Det er muligt at kopiere de fleste (alle?) medieformater til harddisken i optageren, enten direkte fra DVD og CD eller over PC-Link og FTP. Det går forholdsvis hurtigt at kopiere medier til harddisk på denne måde, og det er let og lige til ? super godt! Det eneste format jeg stødte på som ikke er egnet til at kopiere til harddisken ? er DVD Video materiale.


 


Ubeskyttede titler kan kopieres, men kun på filniveau ? det vil sige at alle faciliteterne ved DVD strukturen med menuer, lydspor samt undertekster ikke længere er mulige at benytte (så hvis der både er dansk og engelsk tale på en film, vil kun være den primære lyd der kan afspilles ? som oftest engelsk). Yderligere ligger optagelserne lidt svært tilgængelige i flere usammenhængende optagelser (VOB filer).


 


Det lykkedes fint at afspille de fleste af mine hjemme-optagne DVD?er ? både DVD+R, DVD-R, DVD+RW og DVD-RW (ver. 1.1) optaget på en Sony RDR-HX900 DVD optager samt optagelser dannet på PC (på samme medier). Dog havde optageren problemer med at aflæse data indhold fra RW medier (både + og -) brændt med min ældre LiteOn LDW-811 DVD brænder (men samme medier blev afspillet fint med DVD-Video indhold brændt på både LiteOn brænderen og Sony RDR-HX900 optageren).


 


Formaterne afprøvet omfatter DVD-Video, DVD+VR samt DVD-VR. Ligeledes blev afprøvet en enkelt SVCD som også blev afspillet fint. Spoling og søgning på tid og titel forløb mere eller mindre smertefrit og endnu engang lynhurtigt! Det skal dog nævnes at når optageren ikke kan læse en DVD kan den låse sig helt op så hverken menu eller andet kan frembringes og det er nødvendigt at slukke og tænde på afbryderen. Ligeledes er det ikke al materiale det er muligt at spole i (f.eks. har optageren brug for specielle idx filer – den selv danner under optagelse – til at spole i DVD MPEG2 materiale).


 


Som nævnt skulle det være muligt at benytte det kommercielle Nero Digital format, som tilbyder super billed- og lyd kvalitet med meget lille pladsforbrug. Jeg havde desværre ikke mulighed for at afprøve formatet selv, men fra diverse anmeldelser af formatet at dømme, er kvaliteten DivX og XviD overlegen (formatet koster dog til gengæld licens til Nero at benytte).


 


DP-558 kan vise digitale billeder i JPEG formatet fra CD, DVD, harddisk og over netværk med PC-Link. De fleste digitale kameraer lagrer i dette format, og jeg prøvede derfor at vise billederne fra mit Canon PowerShot S40 kamera (opløsning 2272 x 1704). KiSS foreskriver at billeder kun kan vises korrekt hvis de er i opløsninger der er 720 x 576 eller mindre (hvilket er en meget lav opløsning for digitale billeder). Det lykkedes nu at få fremvist billederne fra mit digital kamera, men desværre blev de vist med en ca. 5 cm sort ramme rundt langs hele kanten.


 


Fremvisningen foregik i noget svingende hastighed, afhængig af hvilket medie de blev hentet fra. Hurtigst var visning fra harddisk, her vises sort skærm i ca. 3 sekunder mellem billederne, langsomst var visning fra PC med PC-Link, her gik 13 sekunder med sort skærm mellem billederne. MEN, bemærk at dette altså ikke officielt er understøttet af KiSS ? og optageren havde da også problemer undervejs og strejkede et par gange under fremvisningen (sluk/tænd på afbryderen på fronten af optageren var nødvendig for at få gang i fremvisningen igen).


 


JPEG Fremviseren tilbyder automatisk skift af billeder med interval på 5-30 sekunder samt manuel fremføring. Der findes ingen rotations-mulighed til at dreje billederne hvis motivet ?ligger forkert?. Alt i alt en noget skuffende JPEG fremvisning ? dog bør det bemærkes at der findes alternative PC-Link programmer som tilbyder bedre faciliteter ? f.eks. FreeKiss programmet (se referencer sidst i denne anmeldelse).


 


Optageren kan med sin netværksopkobling afspille streaming (levende) radio der udsendes i ShoutCast protokollen. Selvom der er mange kanaler at vælge i mellem (mere end 500), savnes rigtig mange af de danske kanaler. DR?s analoge og digitale (DAB) kanaler udsendes over Internettet og kan aflyttes med Windows? Media Player på en PC eller Macintosh ? men DR udsender desværre i Windows Streaming Media protokollen som ikke kan afspilles på DP-558. Øv, øv, øv!


 



 


 


Optagelse


 


Der er 6 optagekvaliteter at vælge imellem ? fra den bedste SHQ (Super High Quality – 8Mbps bithastighed) til ELP (Extended Long Play med 1.5Mbps bithastighed). Kvalitetsniveauerne svarer til at kunne optage 1 time på en DVD skive op til at kunne optage 6 timer på en skive.


 


Billedkvaliteten i SHQ er rigtig god og det er svært at se forskel mellem kopi og original (på mit 28? TV). Kvaliteten er næsten ligeså fin i næstbedste kvalitet ? HQ, og det er stadig svært at se forskel til originalen. I næste kvalitet ? SP (tilsvarende 2 timer på DVD) begynder der at komme synlige støjeffekter rundt om tekster og linier i hurtigt bevægende scener (i en kvinde-håndboldkamp var streger og bander synligt zig-zaggede eller meget grove under hurtige bevægelser og scene-skift), kvaliteten ville dog være fin til hverdagsoptagelserne for de fleste (men jeg ville ikke bruge den til udsendelser til der skal bevares for eftertiden). Herefter går det kraftigt ned ad bakke ? og de synlige sløringer af tekster samt uskarpheder begynder at tage over.


 


Ved optagelse i ELP kvalitet, er billedet i stille passager fint, men ved lidt bevægelse mistes skarpheden og der opstår direkte klumper af synlige fejl i billedet. KiSS har valgt at bevare den fulde DVD opløsning helt ned til 6 timers optagekvalitet, hvor de fleste af konkurrenterne halverer billede-opløsningen fra 2½ eller 3 timers kvalitet og ned til 6-8 timer. Optagelser i fuld opløsning har den fordel at billedet i stille passager er skarpt og fint, men ved lidt bevægelse i billedet bliver overgange slørede og større samlinger af fejl i billedet opstår (det undgås af konkurrenterne ved at benytte den lavere opløsning til de lange optage-kvaliteter).


 


Generelt er farverne rigtig flotte og natur-tro, både ved almindeligt antennesignal og fra eksterne enheder over Scart eller S-Video.


 


Lyden optages på alle kvalitetsniveauer i det komprimerede Dolby Digital (AC3) format. Lyden er fin, men ikke i CD kvalitet (Linear Pulse Coded Modulation ? LPCM).


 




LP Optagelse (2 Mbps)


 



SHQ Optagelse (8 Mbps)


 


Billedkvaliteten af TV tuneren er ganske god og følsomheden er helt fin uden at være prangende. Selvom den ikke fandt alle TV stationerne i første søgning under den indledende opsætning, vises stationerne klart og rimelig støjfrit. Optageren mangler dog filtre til at fjerne støj fra dårlige signaler og VHS overførsler (mangler derudover Time Base Corrector til at holde billede og lyd synkront under VHS overførslerne).


 


En af de store fordele ved dagens digitale video optagere, er muligheden for at se en igangværende TV udsendelse tidsforskudt (kaldet ?pause live TV? på DP-558). Funktionen fungerer på DP-558 på den måde, at der under en udsendelse kan trykkes ?pause? hvorefter billedet fryses samtidig med at en optagelse sættes i gang.


 


Når det på et tidspunkt er tid til at genoptage udsendelsen, trykkes blot ?play? og afspilningen går i gang mens der optages videre (både optagelse og afspilning stopper først når der trykkes ?stop?). Der kan i øvrigt under tidsforskydning spoles frem og tilbage for at springe over det uvæsentlige eller gense interessante sekvenser igen ? lækkert!


 


Pause live TV, fungerer kun med en igangværende optagelse ? når den vel at mærke er startet på nævnte facon. Der er desværre ingen mulighed for at se en anden optaget udsendelse, afspille DVD/CD, høre radio o.a. mens en optagelse er i gang! Optageren kan i det hele taget ikke foretage andet når en optagelse er i gang!


 


På en traditionel DVD/HDD optager er der ofte mulighed for at efter-redigere optagelser (f.eks. slette reklamer eller bytte rundt på scener). Der er ingen redigerings-muligheder for optagelser på DP-558 (måske fordi der alligevel ikke er DVD brænder til at arkivere det færdige resultat). Det er ligeledes heller ikke muligt at nedsætte optagekvaliteten af en optagelse (efter optagelse) for f.eks. at få en udsendelse til at passe til størrelsen af en DVD.


 


Manglerne er ikke den et stort problem, set i forhold til at optageren mere er at betragte som multimedie center og optagelser skal en tur over computeren for at blive lagret på DVD. Et program som f.eks. TMPGEnc DVD Author giver dog både de mest basale redigerings-faciliteter samt muligheden for at samle titler, danne menustruktur og brænde til DVD uden at skulle bruge flere timer på opgaven.


 


Selvom optageren er meget fleksibel og har mange ligheder med en PC, er det ikke muligt at optage musik direkte i MP3 eller WMA formaterne (kunne have været smart når nu der er mulighed for at aflytte web radio direkte på optageren).


 


Alt i alt er optage mulighederne fine, men der savnes et par faciliteter for at kunne konkurrere med deciderede PC baserede multimedie centre.


 


 


Netværks opkobling


 


For at kunne afspille medier fra computer over netværk på KiSS optageren, installeres det medfølgende KiSS Link program (PC-Link til PC og Mac-Link til Macintosh).


 


Jeg prøvede kun PC versionen, men Macintosh udgaven skulle have tilsvarende faciliteter til PC-Link. Der findes adskillige varianter af disse programmer, udviklet af entusiastiske KiSS brugere, f.eks. FreeKiss, EzLink NG og Kiss4Lin (se referencer sidst i anmeldelsen). PC-Link læser billed-, video- og musik filer fra harddisken på PC?en og overfører dem til DP-558 efterhånden som de afspilles (streaming).


 


PC-Link er ret simpelt opbygget, nok lidt for simpelt til den uerfarne bruger ? her er ingen trinvis guide til opsætning af programmet (medie-filer og netværkskort) og ej heller mange hjælpetekster eller ?Ok? eller ?Udfør? knapper (ændringerne tager effekt umiddelbart uden først at skulle accepteres). Specielt netværksopsætningen kunne volde problemer, hvis flere netkort eller lokal firewall er installeret på PC?en.


 


Når programmet først er installeret og konfigureret korrekt, fungerer det dog fortræffeligt og stabilt.


 



 


Mens PC-Link bruges til at streame mediefiler, kan overførsel (kopiering) af video-, billed- og musik filer mellem optager og computer foretages via file transfer protocol (ftp). Windows? indbyggede ftp klient (brugt i eksempelvis Internet Explorer) understøtter ikke alle de bogstaver/karakterer som KiSS optageren gør brug af til at navngivning af sine optagelser (og kan derfor ikke umiddelbart bruges til at kopiere video-optagelserne).


 


Envidere kan filer med en størrelse på over 4 GB ikke overføres (en størrelse som ikke er unormal ved optagelser over 2 timer i højeste kvalitet). Jeg installerede derfor SmartFTP som fungerede helt upåklageligt med ftp serveren i KiSS optageren. Her kunne uden problemer overføres store filer og bevares filnavnene dannet af DP-558.


 


Yderligere lykkedes det problemfrit at flytte filer rundt mellem bibliotekerne på optageren (et andet problem observeret med den indbyggede ftp klient i Windows). FTP faciliteten fungerer i det hele taget helt problemfrit.


 


Hastigheden på overførslerne er yderst afhængig af den valgte hastighed og duplex facilitet på netværkskortet ? men kommer i alle tilfælde aldrig i nærheden at det maksimalt mulige for 10 eller 100 Mbit netværk. Ved overførsel af en 2 timers optagelse i bedste kvalitet, vil det i bedste fald tage ca. 74 minutter (1 time og 14 minutter) at overføre ? og i værste fald 230 minutter (3 timer og 50 minutter).


 


Nedenstående punkter viser hvilke overførselshastigheder jeg opnåede ved manuelt at vælge hastighed og duplex på netværkskortet i PC?en (det er selvfølgelig en forudsætning at eventuelle netværksenheder ? switch/hub ? også understøtter valgte hastighed og duplex, for at et tilsvarende valg kan foretages i en given opsætning).


 


          Ved valg af 10 Mbps, fuld duplex opnåedes 510KB/s overførselshastighed


          Ved valg af 10 Mbps, halv duplex opnåedes 1060KB/s overførselshastighed


          Ved valg af 100 Mbps, fuld duplex opnåedes 1525KB/s overførselshastighed


          Ved valg af 100 Mbps, halv duplex opnåedes 1640KB/s overførselshastighed


 


Optageren tilbyder også en Link Server facilitet, som kan bruges til at dele optagelserne, musik- samt billed filer med andre KiSS optagere / afspillere på samme netværk. Jeg havde ikke mulighed for at afprøve faciliteten ? men f.eks. en KiSS DP-500 afspiller skulle kunne bruges til at fremvise multimedie filer fra DP-558 over netværk på et andet TV i husstanden ? rigtig smart!


 



 


KiSS forbedrer løbende funktionerne i optageren, og har bl.a. i seneste opdatering gjort det muligt at afspille udsendelser, DVD eller høre netradio mens optagelser overføres. Eneste begræsning er stadig, at der ikke kan overføres filer mens en optagelse er i gang.


 


 


Stabilitet og daglig brug


 


Selvom optageren lige fra første færd signalerede kvalitet og henledte tankerne på B&O, krakelerede indtrykket straks optageren blev tændt første gang. Efter at have fundet kanalerne blev vist en nyhedsudsendelse (vist nok TV2) hvor tale og billede tydeligvis var ude af trit. Talen var ca. ¼-½ sekund efter billedet, og først efter at have slukket og tændt på afbryderen på fronten af apparatet blev problemet tilsyneladende løst (dog kun for en kortere periode, viste det sig).


 


Efter at have kigget med perfekt synkronisering i ca. 5 minutter begyndte problemet at vise sig igen, knap så tydeligt i starten, men mere og mere tydeligt med tiden. Opdateringen til firmware 1.1.3 har ikke løst problemet, men nu er det ikke længere nødvendigt selv at slukke og tænde optageren med jævne mellemrum.


 


Problemet optræder stadig, men det lader til at der ca. hvert 15 minut bliver rettet op på synkroniseringen ? så efter at lyd og billedet er gledet fra hinanden i en periode flyttes lyden den tabte periode frem, så den igen passer med billedet. Det betyder dog stadig at billede og lyd oftere er ude af synkronisering på anmelder eksemplaret end synkroniseret korrekt.


 


Et andet problem jeg observerede fire-fem gange i løbet af de knap 2 måneder anmeldelsen tog form, er at lyden pludselig bliver erstattet af højlydt hvid støj (som et ældre tv der ikke er indstillet på rette kanal). Jeg har ikke oplevet støj-problemet under optagelse, men potentielt burde problemet også kunne opstå på optagelser (eller under brug af pause live TV faciliteten).


 


Det forlyder at KiSS er klar over problemerne og gør alt hvad de kan for at løse dem, men det er alvorlige fejl på en optager der skal bruges til ? at optage.


 


Anmelder eksemplaret havde i øvrigt et problem med at holde signalet stabilt på Scart forbindelsen. Under afspilningen af DVD og DivX optagelser kunne billedet give sig til at ?hoppe? og farverne forsvinde. Problemet blev ikke observeret ved visning af JPEG, menuer, TV eller online faciliteterne. Jeg formoder at problemet var en enkeltstående fejl på det testede eksemplar ? og ikke et generelt problem med denne optager-serie (jeg er i hvert tilfælde ikke stødt på andre brugere der har observeret tilsvarende problem).


 


Styringen af  DP-558 er ikke altid helt intuitiv og i flere tilfælde føler man at menu tilgangen er lige lovlig kompliceret til de daglige rutiner (man kunne ønske et par ekstra ?hurtig-knapper? fra fjernbetjeningen). For eksempel er det ikke logisk at når en data CD eller DVD isættes med VOB og idx filer, som DP-558 selv har dannet, kan mediet ikke blot isættes og afspilles med tryk på ?play? (for så startes optagelse fra aktuelle TV kanal).


 


Afspilning kræver enten at der trykkes ?list? (hvordan det så end logisk passer ind) indtil ?Afspil disk? vises på skærmen ? herefter trykkes ?ok?. Alternativt skal hovedmenuen bruges (her skal i øvrigt vælges optagelsestype som video, billede eller musik).


 


Et eksempel på den komplekse menutilgang, er adgangen til TV Guide. Det bliver unødig besværliggjort af, at der hver gang skal vælges TV Guide punktet fra online menuen samt efterfølgende tidsinterval for TV station eller favorit udsendelser (jeg vil jo ofte blot se TV oversigten lige nu-og-her!).


 


Det lettere komplekse menu-system er heller ikke helt konsekvent. Det kan virke som om, at forskellige personer hos KiSS har taget sig af de forskellige funktioner i optageren ? uden at have fået talt ordentlig sammen. Online funktionerne er designmæssigt opbygget noget anderledes end hoved- og setup-menuerne.


 


Sideskift styres ikke på samme måde i de forskellige menuer. I TV oversigten bruges kapitel pilene til at skifte til næste/foregående tidsinterval, hvor frem-/tilbage-spoletasterne bruges til at skifte en side frem/tilbage i oversigten over indhold på harddisk eller DVD/CD i hovedmenuen.


 


Til søgning i TV oversigten (efter tv station eller navn på udsendelse) fremkommer et lidt specielt ?SMS? indtastningssystem (kraftigt inspireret af indtastnings-systemet på telefoner, med ca. tre bogstav-muligheder for hvert tal). SMS systemet er eneste mulighed for at danne søgetekster i TV oversigten ? det er altså her ikke muligt at udvælge bogstaverne med piletasterne på fjernbetjeningen (som på mange af de konkurrenternes optagere). Selvom indtastningen virker lidt pudsig, vænner man sig efterhånden til systemet.


 


Igen er teksten under indtastningen lige lille nok til at kunne læses klart og tydeligt på mit 28? TV på 3 meters afstand ? og den blå baggrund gør det ikke lettere læseligt.


 



 


Støjniveauet fra optageren er i den bedre ende. Der er ingen generende blæsere til at give susen ? og harddisken klikker ikke så højlydt at det er generende (men dog hørbart i stille passager når der optages eller afspilles). DVD drevet er heller ikke generende under afspilning (men dog stadig hørbart ? som harddisken).


 


KiSS burde overveje gummiophæng til harddisken og DVD drevet i kabinettet, mindre støjende enheder eller måske et andet filsystem på harddisken, men ellers er optageren den mest støjsvage jeg har hørt til dato (der er en verden til forskel fra en harddisk der ?klikker? til en blæser der suser).


 


Jeg havde et par triste oplevelser med at optage på DP-558. I det ene tilfælde kunne optageren pludselig ikke starte optagelse når jeg trykkede ?Rec?. Det er lidt frustrerende når udsendelsen er i gang og det kun kan gå for langsomt med at sætte optagelsen i gang. I andet tilfælde havde jeg timet en optagelse og lyttede til Web radio umiddelbart inden optagelsen skulle til at gå i gang.


 


Efter at optageren selv havde slukket web radio?en, skete ikke yderligere og optagelse udeblev ? flere forsøg på at starte optagelse efterfølgende mislykkedes. I et tredje tilfælde så en optagelse ud til at gå i gang efter at have trykket ?rec? ? indikatoren viste optagelse i display og fil blev dannet på harddisken (men efterfølgende viste det sig at filen var ?tom? ? fyldte 0 bytes).


 


Problemerne med at optage blev i alle tilfælde løst ved at slukke optageren i kortere tid (15-20 sek.), men ved den operation blev de mistede optagelser selvfølgelig ikke gendannet, øv!.


 


DP-558 justerer selv uret ved brug af Network Time Protokol (NTP) over Internettet, men den kan ikke selv sætte uret frem eller tilbage i forbindelse med sommer/vintertids-skift. Optageren arbejder godt nok med et tidszone begreb, men tidszonen skal vælges hver gang der skiftes fra den ene periode til den anden. Der er tidszonerne CET til vintertid og CEST til sommertid. Det ville have været smart om skift mellem sommer- og vinter tid skete automatisk.


 


 


 


 


 


Konklusion


 


Stil og design er selvfølgelig altid en subjektiv vurdering, men jeg synes optageren er pæn og giver det tidsløse udtryk KiSS nok har stilet efter.


 


Der er ingen blinkende lamper (eller kraftige pærer!) til at genere når lyset sænkes og hjemmebiografen starter forestilling. Det er ligeledes godt at se de guldbelagte tilslutninger på bagsiden af optageren (selvom der savnes DV og/eller composite indgang på fronten).


 


Optageren er på sit felt enestående i forhold til konkurrenterne. Der findes ingen anden stationær optager med mulighed for programoversigt over samtlige danske kanaler samt omtaler og visning af detaljeret information fra Internettets ?Internet Movie DataBase (IMDB)? ? suverænt.


 


Selvom jeg i det foregående har beskrevet mange fejl og stabilitetsproblemer, har DP-558 et stort potentiale og fungerer for det meste fint. Dog bliver helhedsindtrykket desværre skæmmet af et par irriterende fejl, med synkronisering mellem lyd og billede og pludselige drifts-stop.


 


Optageren virker mere målrettet mod entusiaster og PC ekvilibrister end hr. og fru Danmark. Den vil for den uerfarne DVD/PC/Mac bruger være svær at gå til.


 


Manualen er af meget ringe kvalitet (selvom den er omskrevet og frigivet på KiSS? website i pdf-udgave sammen med firmware 1.1.2). Ofte er forklaringerne i manualen mangelfulde eller beskrivelserne underforståede ? mit gæt er at mange uden en fyldestgørende manual vil have problemer med at få det fulde udbytte af optageren.


 


I det hele taget virker det som om, at der er brugt mere tid på design af teknik og faciliteter frem for brugervenlighed, hvilket desværre har gjort tingene mindre intuitive.


 


Mange af teksterne vises stadig på engelsk selvom dansk sprog er valgt (f.eks. de fleste tekster under online funktionerne ? tv oversigt, vejrudsigt, radio mv, samt mange af simple tekster vist under brug ? play, not available osv.).


 


Hvis optageren skal appellere til det brede publikum skal KiSS have rettet op på disse ting.


 


Det er selvfølgelig ærgerligt, at optageren ikke kan udføre andet mens der optages, men har man gjort sig denne begrænsning klart på forhånd bør der ikke være problemer ved det forhold. Mit største problem med begrænsningen var, at TV programoversigten ikke kunne bruges samtidig med at en optagelse er i gang.


 


Udfordringen med kabelføringen til netværksforbindelsen tværs gennem huset, kunne have været løst med trådløst netværk. KiSS har annonceret at DP-558 kommer med mulighed for trådløs netværksforbindelse indbygget senere.


 


DP-558 er svær at bedømme da den nok vil være svær at gå til for førstegangskøberen af en DVD optager mens en erfaring bruger vil føle sig helt på hjemmebane i menusystemet. Dømt udfra en gennemsnitlig anvender der ikke er særlig computer kyndig vil optageren kun få 2 stjerner ud af 5 mulige i betjening, mens en computer kyndig nok ville bedømme det til 4 stjerner ? derfor lander betjeningen her på 3 stjerner.


 


Prisen på ca. kr. 3.700,- (per 17/5-05) er meget rimeligt for en optager med så mange faciliteter og af så god kvalitet (der findes både billigere og dyrere optagere med 80GB harddisk, men ingen har så mange anvendelses-muligheder som KiSS DP-558).


 


Afhængig af brugen af DP-558 kan størrelsen af harddisken på 80GB vise sig at være for lidt. Jeg vil fraråde optagelse i kvaliteter lavere end SP ? hvilket giver plads til maksimalt 42 timers video på harddisken. Hvis der yderligere skal være plads til musik, billedetrog andre video optagelser, skrumper pladsen hurtigt ind.


 


Dog giver optageren med KiSS Link programmet mulighed for at streame de forskellige medier fra PC eller Mac ? og spare harddisk pladsen på optageren.


 


Endelig bør det bemærkes at DP-558 er en optager i rivende udvikling. Der frigives jævnligt opdateringer til at rette op på problemer og tilføje nye faciliteter, så mange af problemerne beskrevet i denne anmeldelse kan vise sig ikke at være gyldige om en uge eller måned. Følg derfor med i udviklingen her på recordere.dk.


 


 


Tak


 


Tak til KiSS Technology for udlån af DP-558 samt tak til DiscsOnline som donerede de fleste DVD medier brugt til test i denne anmeldelse.


 


 


Positivt




  • Elektronisk TV guide


  • Kan programmeres fra Internettet


  • Netværksopkobling


  • Hurtig (opstart, reaktion, kanalskift)


  • Lavt støjniveau


  • Understøtter rigtig mange multimedie formater

 


Negativt




  • Svær at bruge


  • Kan ikke foretage andet under optagelse


  • Ustabil ved optagelse, afspilning mv.


  • Synkroniseringsproblem mellem lyd og billede


  • Ingen DV-In


  • 80GB harddisk lige i underkanten

 


Bedømmelse

































4,0 Design og finish
4,5 Støj
3,0 Betjening
2,5 Fjernbetjening
2,5 Kvalitet
4,5 Fleksibilitet
3,5 Pris


 


 


Note: Testen er udført på revision 6 med Firmware ver. 1.1.2 samt 1.1.3 (der blev tilgængelig undervejs i forløbet).


 





 




Se flere billeder i vores galleri.


 


Debat er velkommen i forummet. 


 


 







Nye udgaver af DP-558


 



I skrivende stund udsendes en ny udgave af DP-558 med en større 200 GB harddisk. Den model er i samme design som den anmeldt her. Om 1-2 måneder kommer yderligere to helt nye udgaver af DP-558, og de i det nye KiSS look (billedet ovenfor). Modellerne i den nye indpakning får hhv. 300 GB og 400 GB harddiske.


 




Annonce:


Referencer


 


KiSS Techonology  (http://www.kiss-technology.com/)


KiSS Developer Portal (http://dev.kiss-technology.com)


Mpeg-Playcenter  (http://www.mpeg-playcenter.com/)


EZLink Next Generation (http://www.ezlinkng.com/)


FreeKiss  (http://freekiss.sourceforge.net/)


KMA (http://kma.sourceforge.net/)


Kiss4Lin (http://sourceforge.net/projects/kiss4lin/)


JLink (http://user.it.uu.se/~alse7905/JLink/)


AutoGK (http://www.autogk.net)


DrDivX (http://www.drdivx.com)


TMPGEnc DVD Author (http://www.pegasys-inc.com/en/product/tda.html)


VLC Player  (http://www.videolan.org/vlc/)


SmartFTP (http://www.smartftp.com)


ShoutCast (http://www.shoutcast.com)


 






Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.