Forside * Nyheder

Super fjernbetjening fra Philips


Med den voksende mængde af forbrugerelektronik i stuen, vokser behovet til universal fjernbetjeningerne også.


Nu er det måske ikke kun en fjernbetjening til TV’et og videoen der ligger på stuebordet. Fremover er det måske fjernbetjeninger til TV, video, DVD-afspiller, harddisk-optager og ikke mindst PC’en forbundet til TV’et.


Philips har i flere år hørt til de førende indenfor området for programmerbare fjernbetjeninger, og med model RC9800i som kommer til august rykker de endnu et stort teknologisk skridt fremad.


Denne fjernbetjening har trådløst netværk, så man også kan styre PC’en fra sofaen. Når PC’en er forbundet til TV’et, opstår ønsket om at kunne styre diverse medier fra fotoalbum til mediaplayer. Og det er her RC9800i kommer ind i billedet, for samme enhed kan styre det hele.



Når PC’en styres via RC9800i, så vises lister over tilgængeligt media i displayet for nem navigation, kontrol og valg.


RC9800i kan lære koderne fra alle de andre fjernbetjeninger i hjemmet. Der tilbydes løbende opdateringer via internet.


Denne superfjernbetjening ventes på markedet september-oktober i år (2005) til en vejledende pris af 3.995,-


Kilde: Philips & HomeCinemaChoice


Hent specifikationerne her (PDF)


Læs mere på: http://www.homecontrol.philips.com/

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.