Panasonics 65 tommer plasma tv,
Foto: Martin Sivertsen, Itavisen, Norge
Vi har samlet en række nyheder der er interessante for Recordere.dk’s brugere fra det store Consumer Electronics Show i sidste uge.
Recordere
Der var ikke mange nye spændende recordere på udstillingen. Det amerikanske marked blev fyldt godt op før jul, så det var kun få og små nyheder.
Vi har allerede nævnt Panasonics tre nye recordere (en med video og en med harddisk) der kan optage på DVD-R, DVD-RW, DVD-RAM og DVD+R.
Mere interessant er det, at LG har bedt Microsoft om at lave brugerfladen til deres næste serie af recordere, som kommer til efteråret. Det bliver spændende at se hvad Microsoft kan præstere dér, men faktisk har LG allerede en fin brugerflade på deres recoredere, se vores anmeldelse af LG RH4810.
Samsung viste tre nye recordere VR-325 (med indbygger video), TR-520 (med to DVD drev!), and HR-720 med indbygget 120 GB harddisk. Der er desværre ikke flere oplysninger lige pt om disse recordere, men recorderen med to DVD drev er da en rigtig nyhed og den kan kopiere ikke-kopibeskyttede DVD’er..
PC brændere
Også PC brænderen fra Pioneer, der er den første officielle Dual Layer DVD-R brænder (da Pioneer har udviklet standarden) har vi nævnt, men også NEC og Plextor er parate med Dual Layer DVD-R brændere, når standarden bliver frigivet i starten af februar.
LiteOn viste deres SOHW-1673S der kan brænde DVD+RW med 8 gange standard hastighed og DVD-RW med 6 gange standard hastighed. Der udover brænder den DVD-R og DVD+R med 16x og DVD+R DL ved 4x og mon ikke den også kan opgraderes til DVD-R DL engang i februar
Skiver
Verbatim var på banen med en række nye skiver først og fremmest DVD-R til 16x hastighed.
Der ud over kunne de fortælle om deres DVD-R DL skive, der nu er gået fra udvikling til test før den går i masse produktion. Det samme gælder DVD+RW 8x skiven.
De er også i gang med at udvikle en DVD+R DL 8x skive og den forventes ude til efteråret. Så vil det tage ca 20 minutter at fylde en 8,5 GB skive med 4 timeres video i standard kvalitet.
Og endelig begynder Verbatim at producere 8x DVD+R og 52x CD-R skiver med LightScribe overflade, der gør at der kan brændes tekst og billeder ned i skiven overside i en farve (mørk).
TDK var også fremme med skiver med LightScribe overflade og samme hastigheder som Verbatims. 16x DVD+R og DVD-R skiver havde de såmænd også.
Mest interessant er TDKs meget hårde overflade på skiverne som de viste frem på en Blu-ray skive. Med den hårde overflade er det ikke nødvendigt at have Blu-ray skiven i et hylstre!
Blu-ray og HD-DVD
Blu-ray gruppen kunne annoncere, at spilproducenterne Electronic Arts og Vivendi Universal Games er gået med i gruppen.
NEC oplyste at de vil have HD-DVD drev til salg til september og blandt film udbudet vil den nyeste Batman film være. Det kan vi så glade os til (hvis vi vil :-). Men hardware og software (film) vil være klar til efterårs sæsonen.
Software
I vanlig stil var Bill Gates fra Microsoft taler på udstillingen og som det er sket før crashede hans Microsoft Windows (denne gang Media center udgave) og som noget nyt også hans Xbox præsentation. Han talte næsten som altid om hans visioner om at smelte al hjemme underholdningselektronik sammen til ét produkt baseret på Microsoft Windows.
Sonic Solution oplyste at de er gået med i Blu-ray gruppen og vil udvikle DVD software der til. De har tidligere oplyst at de er klar med DVD-R DL opgraderinger til deres programmer.
Øvrige software producenter som fx Nero (der ikke længere hedder Ahead), Roxio og Ulead var alle fremme med deres nyeste programmer.
Storskærme
LG hævder et de har verdens største masseproducerede LCD-skærm og den er på 55 tommer (140 cm) i diagonalen. Opløsningen er på 1920 x 1080 punkter (fuld HDTV), og prisen ligger på mere end hundrede tusind kroner.
LGs 71 tommer (180 cm) hævder de er verdens største masseproducerede plasmaskærm og de kan købes for bare $150 000 (plus levering og afgifter).
LG har også et 50 tommer (127 cm) Widescreen-TV med en indbygget harddisk på 160 GB til optagelse og afspilning af tv programmer..
Panasonic viste et 65 tommer (165 cm) plasma tv og det skulle kunne fås for under 100.000 kr. (igen skal vi nok regne med levering og afgifter). Se billedet.
Samsung stjal fladskærm-showet med en gigant på 102 tommer (259 cm) eller det samme som fire 50 tommer skærme i billedareal.
Norske Itavisen har bragt en del billeder fra Consumer Electronics Showet og der kan du se alt fra en Bird finder til en RoboRaptor!
Itavisen billedserie 1
Itavisen billedserie 2