Forside * Nyheder

Sonys super recorder


Den store japanske messe for forbrugerelektronik Ceatec er i gang, og Sony benytter lejligheden til endnu engang at fremvise en prototype på den store multimedia-recorder VAIO Type X. Den er udstyret med ikke færre end 4 stk. 250 GB harddiske, dvs. en lager kapacitet på 1 Terabyte = 1000 GB.


To af harddiskene benyttes til lagring af PC filer (konfigureret som RAID 0 for bedre performance), mens de to andre gemmer musik, TV-optagelser og andet audio/video. Apparatet er udstyret med ikke mindre end 7 tunere, hvilket er praktisk i Japan hvor TV-kiggeriet fortrinsvis dækkes af 7 TV-kanaler. Så med en VAIO X kan japanerne optage fra alle kanalerne på én gang. Herhjemme kunne den måske optage DR1, DR2, TV2 og TV3 hele tiden, og stadig have 3 tunere til overs til andre favoritkanaler.



VAIO er Sonys design serie. Her er Type X recorderen vist sammen med et flat-TV.


Omregnet vil prisen ligge på ca. 30.000 kr, men det er tvivlsomt om det nogensinde kommer til salg udenfor Japan. Men det er aligevel interessant at se hvor teknikken er på vej hen.


 


Tre forskellige skærmbilleder fra Type X.


Der er endda mulighed for at se levende thumbnails af alle 7 kanaler samtidig inde i menuen.


VAIO Type X er udstyret med Intel Pentium 4, og hyperthreading (HT) teknologien udnyttes til flere samtidige processer. Der er 1 GB RAM (mulighed for 2GB) af den hurtige DDR2 533 MHz. Der er Gigabit LAN. Et ATI Express x 16 grafik accellerator sørger for kraftig databehandling til skærmen (2x 4GB/s) for fuld power på 3D spil og andet krævende. De to system harddiske er konfigureret som RAID-0 (stribe) for bedre hastighed, men kan også konfigureres som RAID-1 for bedre sikkerhed istedet. OS er Windows XP Professional med Service Pack 2.



Kilde: Sony & Gismodo.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.