JVC er på vej med to kombinerede DVD- & harddisk-optagere. DR-MH20 med 80GB, og DR-MH30 med 160GB harddisk. Begge disse apparater fortsætter JVCs linie med progressive scan udgang i PAL, hvilket gør dem overlegne til brug på en projektor i forhold til de nuværende konkurrerende produkter fra Panasonic og Pioneer. Derudover er der også andre fine faciliteter i disse modeller til forbedring af billedkvaliteten både før og efter optagelsen. DVD-optageren i begge apparater understøtter formaterne DVD-RAM, DVD-R og DVD-RW. Især muligheden for DVD-RW ses af mange som en fordel, da det er et genskriveligt format som kan afspilles af de fleste (over 80%) af alle almindelige DVD afspillere (hvis optaget i videomode). Begge apparater kan, som det er almindeligt på harddisk-optagere, lave tidsforskudt afspilning (time shift) og højhastighedskopiering fra harddisk til DVD er også mulig. Hastigheden på DVD er op til 4x, og det giver mulighed for kopiering op til 24x hastighed afhængig af hvilken kvalitet originalen på harddisken er indspillet med. Der er også tænkt på specielle funktioner for de situationer hvor optagelser tidsmæssigt går udover den tilgængelige plads på disken. Overspilning fra harddisk til DVD kan også gøres med tilpasset tid, så kvaliteten tilpasses den plads som er til rådighed på DVD pladen. Der er også godt nyt for brugere af digitale videokameraer (DV el. Digital8). JVC har forbedret den teknik hvor billederne konverteres fra kameraets videostandard (DV) over til DVDernes MPEG-2. Hidtil har denne process været udført af en såkaldt codec i ét trin, og dette giver ikke de optimale betingelser for billedekvaliteten. JVC tilfører ny teknologi på dette område, og via en to-trins process hvor der først overspilles fra kamera til harddisk i høj kvalitet, og dernæst først kodes til DVD bagefter, opnås en forbedret billedekvalitet især hvor der er mange bevægelser i billederne. Men også kvaliteten på overspilninger fra VHS har JVC forbedret i de nye modeller, med en process som har fået betegnelsen Super MPEG-Encoding Pre-Processor som indeholder TBC (Time Base Corrector), FS (Frame Synkronizer) og støjreduktionen Motion Actice Noise Reduction). Ved overspilning fra harddisk til DVD er der mulighed for at lave specielle afspillelister som bestemmer hvordan indeholdet billederne skal afspilles. Dette med features som picture-in-picture af aktuel position. Ind- og ud-punkter. Op til 99 scener per afspilleliste, og op til 99 afspillelister. Med mulighed for preview og gentagelse af de enkelte afspillelister. Ved færdiggørelse (finalize) af DVD kan man vælge imellem ikke færre end 18 forskellige designs/motiver af afspille menuer. Ved redigering af kapitler på DVD-RAM og DVD-RW (i VR mode) er der mulighed for automatiske kapitelmærker hvergang lyden ændres (fra stilhed til lyd). Resultatet er kapitelmærker – med tilhørende små billeder – ved hvert sceneskift, og det skulle gerne give et hurtigere overblik over indholdet. Kapitelmærkerne kan også ændres manuelt. Der er også indbygget hjælp. Begge apparater forventes til Europa i maj. Prisen på MH20 forventes at ende omkring de 9-10000 kr. mens prisen på MH30 forventes omkring de 11-12000 kr.
DR-MH20
DR-MH30
Nyhedskilde: www.areadvd.de |
Forside * Nyheder
JVC`s nye HDD+DVD Recordere
Annonce: