Telia er, ligesom TDC, ved at udrulle et landsdækkende netværk for IoT (Internet of Things)
Telia tester lige nu, sammen med erhvervskunder, deres netværk til Internet of Things (IoT). Altså et netværk hvor forskellige smart-enheder, til privat som erhverv, kan tale sammen.
De forventer at være i luften med et landsdækkende Narrowband IoT-netværk inden udgangen af 2018.
Dermed kører Telia parallelt med TDC om etableringen af landsdækkende IoT. Begge forventer at være klar med hver deres netværk i år.
“Telia er i fuld gang med at udrulle et helt nyt landsdækkende netværk, der er skræddersyet til de behov som et øget fokus på IoT kræver”, fortæller teknisk direktør i Telia, Henrik Kofod, og fortsætter:
“Den nye teknologi går under navnet Narrowband IoT (NB-IoT) og kan understøtte særlige behov, hvor parametre som bred dækning og indtrængningsdybde, meget lang batterilevetid, lave omkostninger og et meget stort antal enheder er afgørende”.
Allerede i 2020 forventes der 50 mia. enheder forbundet til internettet, hvor vi i Norden ventes at have 4 gange så mange enheder forbundet per indbygger, i forhold til gennemsnittet verden over.
Telias IoT dækningskort kan ses her.
FaktaIoT: I ‘Internet of Things’ udstyres alle ting med en internetsensor og indgår i et netværk med andre ting. Formålet med IoT er skabe nye og mere intelligente processer, der skaber værdi for brugere, virksomheder og samfund. NB-IoT: ‘NarrowBand IoT’ er en såkaldt Low Power Wide Area-teknologi (LPWA) optimeret til Internet of Things. Standarden er i licenseret frekvensbånd i modsætning til eksempelvis SigFox og LoRa, teknologien er sikker og stabil, hardwareomkostningerne er minimale, der er sublim rækkevidde – både indendørs og under jorden – og så suger teknologien næsten ingen strøm. Smart Cities: Idéen med Smart Cities er, at man forbinder byen i et intelligent bynetværk. Med et trådløst netværk, og sensorer til at sanse alt og alle i bevægelse, kan alt inden for den digitale bymur tale sammen. Parkens plæner fortæller, hvornår de skal slås og/eller vandes. Skraldespande fortæller, hvornår de skal tømmes. Parkeringspladser fortæller, om de er ledige. M2M: ‘Machine-to-Machine’ forbinder “ting” til Internettet, forvandler dem til intelligente ting som udveksler real time information og åbner op for uanede muligheder. Kilde: TDC Group |