Forside * Nyheder

Streamingtjenester skal pålægges at investere i dansk

-
Foto: recordere.dk

Det nye medieforlig lægger op til at streamingtjenesterne skal tvinges til at investere i dansk.

Netflix, HBO, Amazon og de øvrige streamingtjenester skal pålægges at investere i dansk indhold.

Det er skrevet ind i den ny medieaftale for 2019-2023 der netop er blevet præsenteret i dag.

Annonce:

“Udbydere af streaming-tjenester pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold”, står der i aftalen.

Hvis aftalen ellers går igennem, i forhold til EU osv., så kommer den til at gælde alle streamingtjenester der opererer i Danmark.

“Forpligtelsen skal gælde alle streaming-tjenester på det danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres aktiviteter mod Danmark”.

Dog således at der bliver en bundgrænse, så små tjenester med en omsætning mindre end 375.000 kroner i Danmark, undtages.

Parterne bag medieaftalen, Regeringen og DF, skal til efteråret forhandle detaljerne i streaming-aftalen på plads.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.