Forside * Nyheder

iOS 12 gør gamle iDevices hurtigere

-

Apple er begyndt at lære af tidligere skandaler.

Da det kom frem, at Apple skruede ned for CPU-hastigheden på enheder, der har mere end et år på bagen, fordi deres batterier er ved at være brugte, blev folk pænt sure.

Med iOS 12, der netop nu præsenteres ved WWDC-udviklerkonferencen i Silicon Valley, har Apple i stedet åbnet op for, hvordan CPU’en arbejder sammen med styresystemet. Og de har taget kritikken alvorligt – i stedet for at tvinge CPU’en ned i tempo konstant kan iOS 12 gøre det dynamisk – og den kan også tvinge den op.

Annonce:

iOS 12 kan med andre ord hurtigere skrue op for CPU-hastigheden og hurtigere skrue ned for den igen, sådan at der spares på batteriet.

Det betyder, at selv på en iPhone 6 Plus åbner apps 40% hurtigere, keyboardet kommer op 50% hurtigere og man kan aktivere kameraet 70% hurtigere.

Med andre ord giver Apple hermed længere levetid til gamle iPhones – hvilket formentlig også er en anerkendelse af, at selv Apple-fans er er trætte af at skifte telefon en gang om året.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.