Forside * Nyheder

Alexa og Google Assistant kan være på vej til Xbox One

-

Så er det tid at stille spørgsmålet: Kan Cortana blive jaloux?

Det finder vi måske snart ud af, for Microsofts egen, virtuelle assistent får nemlig snart konkurrence på firmaets mest populære hardware-produkt, Xbox.

Annonce:

Vi har længe vidst, at Microsoft og Amazon arbejder på at få Alexa og Cortana til at samarbejde. Men det ser også ud som,  Google Assistant nu får en plads på spilkonsollen.

Windows Central har fået fat i et spion-screenshot fra en Xbox One-opsætningsside i en fremtidig softwareversion, hvor man kan slå ”digitale assistenter som Cortana, Alexa eller Google Assistant” til.

Foto: Windows Central

Det er naturligvis meget langt fra en officiel udmelding, men Windows Centrals kilde skulle være en person, med tæt kendskab til Microsofts proces med at integrere Alexa og Cortana.

At man kan slå assistent-muligheden til betyder naturligvis heller ikke, at de automatisk dukker op, det kan være en indstilling, der åbner op for at assistenterne kan installeres op som tredjeparts-apps.

Ifølge Windows Central har Amazon for nylig ansat en tidligere marketingschef for Xbox-platformen til at prøve at få integreret Echo-højttalerne mere i gaming-markedet, så måske er det her et led i den proces.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.