Forside * Nyheder

Vi foretrækker at kombinere flow-tv og streaming

-
Foto: YouSee

YouSee har fået foretaget en meningsmåling der bl.a. viser at flertallet ønsker en tv-pakke med både tv- og streaming.

YouSee: Trenden går mod mere streaming, men ikke nødvendigvis på bekostning af traditionelt flow tv.

Det viser en analyse YouSee har fået lavet hos analysevirksomheden YouGov.

Annonce:

“Vi ser en tydelig tendens til, at danskerne selv vil bestemme mere om, hvilke medie- og underholdningstilbud, der skal være til rådighed i deres hjem”, fortæller Julie Nygaard, som er medieekspert i analysevirksomheden Wilke.

Tre ud af fire ønsker nemlig at have en pakke med både tv- og streaming.

“Vi kan allerede nu se, at to ud af tre vælger en eller flere streamingtjenester, så der er bestemt et behov for selv at kunne skræddersy sit underholdningsunivers”, fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

 

Tv-kanaler stadig vigtige for danskerne

Kun en ud af ti danskere vil nøjes med at have streamingtjenester, viser undersøgelsen. Det undrer ikke medieeksperten:

“Selv om brugen af streamingtjenesterne vækster meget markant, så er det traditionelle flow-tv stadig vigtigt for danskerne. Vi ser en stigning i andelen af danskere, som kombinerer deres tv-pakke med streamingtjenesterne af den årsag, at behovet for især nyheder, generel samfundsorientering og sport kun kan tilfredsstilles gennem tv-pakken”, fortæller Julie Nygaard.

Den tendens genkender man også hos YouSee.

“I dag betaler hver anden dansker for en eller flere streamingtjenester ved siden af deres tv-abonnement, men langt de fleste danskere ønsker ikke enten tv eller streaming. De vil have det bedste fra begge verdener”, fortæller Jacob Mortensen.

 

Danskernes medievaner

Fra YouGov-undersøgelsen:

– 77% af danskerne vil have både tv- og streaming i deres abonnementsløsning.

– 70% ville blive glade for en abonnementsløsning, hvor de løbende selv kan til- og fravælge tv- og streamingkanaler.

– Kun 5%. af danskerne over 55 år vil nøjes med streamingtjenester. For befolkningen som helhed er det 13%

– 55% har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de ville se.

– 51% betaler for én eller flere streamingtjenester (fx Netflix, HBO eller TV2 Play) udover de(n)
streamingtjeneste(r), der allerede er med i deres tv-abonnement.

– 67% af kvinderne vil gerne kunne skifte kanal eller tjeneste, når der kommer en særlig serie eller film.

– 62% af mændene vil gerne kunne skifte, når der kommer VM, OL og fodbold.

– Næsten lige mange mænd og kvinder oplever, at det er dem, som giver sig oftest, når der skal hygges, og der er uenighed om, hvad der skal ses. Hele 43% siger dog, at de aldrig er uenige om, hvad der skal ses.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.