Google lancerer en ny musiktjeneste, og den kommer til Danmark.
Google lancerer endnu en musiktjeneste, denne gang under YouTube-hatten. Dermed får de øvrige musiktjenester på markedet endnu en konkurrent.
Herhjemme har vi Spotify, YouSee Musik, Apple Music, Tidal, Deezer m.fl. og snart også YouTube Music.
Google har annonceret at YouTube Music får premiere i de første lande d. 22. maj. Det er USA, Sydkorea, Australien, New Zealand og Mexico hvor musikken vil streame først.
Danmark er med i 2. bølge af udrulningen, sammen med Norge, Sverige, Finland, Østrig, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Rusland, Spanien, Schweitz og Storbritannien.
Pris og tilgængelighed
I USA er prisen fastsat til $9,99, så vi forventer at den vil koste 99 kr/måned i Danmark. Samme pris som konkurrenter som Spotify og Apple Music.
Datoen for den danske lancering er endnu ikke meldt ud.