Marantz slipper årets nye slimline AV-receivere løs. Her er NR1509 og NR1609.
Marantz NR1509 og NR1609 er årets nye halvhøjde AV-receivere fra surroundspecialisten. De erstatter NR1508 og NR1608.
Dette med de 3 gange A: AV-receiver, Atmos og Alexa.
Alexa er styring via taleassistenten fra Amazon der også virker fra Echo-produkterne i Danmark (dog kun på engelsk).
Der er også HEOS multirum integreret, hvilket betyder at disse receivere kan arbejde sammen med andre produkter med HEOS, og tilsammen danne et multirum musiksystem i hjemmet.
Bedste specifikationer har NR1609 da den har 7.2 kanalers surround og dekodning for såvel Dolby Atmos som DTS:X.
I praksis betyder det at receiveren understøtter et surround-setup med 5.2.2 højttalere – hvor det sidste ‘.2’ repræsenterer 2 kanaler i forskudt højde (typisk i loftet).
Der understøttes også DTS’s Virtual:X post-processing technology, hvilket kan lave virtuel surround så det lyder som flere kanaler end der er fysisk. Eksempelvis 7.1.4 virtuelle kanaler, ud fra en højttaleropstilling på 5.1 eller 7.1.
NR1609 har otte HDMI-indgange der alle understøtter HDCP 2.2, BT.2020 farverum. Dette med HDR10, Dolby Vision og Hybrid Log-Gamma (HLG) pass-through.
Der understørres hi-res musik i 24-bit/192kHz fra FLAC og WAV samt DSD 2.8MHz og 5.6MHz. Dertil trådløs Bluetooth og Apple AirPlay.
Lillebror NR1509 matcher storebror NR1609 på flere parametre, men har kun 5.2 fysiske kanaler, “kun” 6 stk. HDMI-indgange og understøtter ikke Dolby Atmos eller DTS:X (men istedet Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio).
Marantz NR1609
Marantz NR1509
Pris og tilgængelighed
- Marantz NR1509 koster kr. 4.499,-
- Marantz NR1609 koster kr. 5.599,-
Ventes til salg i juni måned.
Marantz forhandles i Danmark af: HiFiFreaks