Forside * Nyheder

Er dette LGs aflyste G7-telefon?

-
Foto: Ynet

LG besluttede sig for at gå imod strømmen og sine egne traditioner ved årets MWC-messe.

Der blev ikke lanceret nogen ny flagskibs-smartphone i G-serien, sådan som det var forventet. LG besluttede sig simpelthen i januar for at stå af ræset og vente, til de har en telefon, der kan stå ud fra mængden.

Annonce:

Men det israelske website Ynet fik dog alligevel øje på en telefon med navnet LG G7 på MWC, og fik taget noget video af den. Det store spørgsmål er derfor, om det er en telefon, der vil blive lanceret af LG på et tidspunkt, eller om det i virkeligheden er den aflyste G7, som firmaet skulle have lanceret?

Det sidste tror Evan Blass fra VentureBeat, som jo er kendt for at have en del indsigt i mobilproducenternes planer. Han skrev desuden på Twitter, at G7’eren stod sammen med et par andre ukendte LG-produkter, nemlig to smartphones med navnene Q7 og V35 – formentlig opdaterede modeller i deres respektive serier. Der skulle også have været et nyt smartur.

G7’eren, der blev udstillet, viser med al tydelighed, at Apple har sat en trend med deres ”kamerahak”. Ligesom ASUS’ nye Zenfone, har LG valgt at gå med en lignende løsning angående, hvor man skal placere frontkameraet på telefoner med skærm til kanten. Hvis ikke, det lige var for at bagsiden var anderledes, kunne de to såmænd være den samme smartphone.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.