Forside * Nyheder

Det måtte jo komme: LG OLED højttaler-lamper

-
LG Crystal Sound OLED lamper/højttalere. Foto via OLED-Info

LG Crystal Sound OLED lighting speakers ventes fremvist i næste uge.

Der har været OLED TV på markedet i nogle år nu, men snart skal vi også til at tale om OLED-højttalere. Ihvertfald hvis det står til LG. Det skriver branchemediet OLED-Info.

De vil nemlig bruge deres ‘Crystal Sound’ teknologi i lamper også. Det er den teknologi der kan få et OLED-display til også at være højttaler, ved at sætte beskyttelsesglasset i bevægelse. Den teknologi som Sony også benytter på nogle af deres OLED TV.

Annonce:

OLED benyttes også til lyskilder hvor dets flade bøjelige struktur kan bruges til at skabe andre former og udtryk, end på lamper der benytter traditionelle pærer.

I LG Crystal Sound OLED lightning speakers kombineres OLED-teknologien igen med højttalere, nu blot som lamper med lyd.

Detaljerne i funktion og muligheder kender vi ikke endnu. Det forlyder at produkterne præsenteres for offentligheden første gang på en lys- og boligmesse (light+building) i næste uge i Tyskland.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.